Herren kalder Perserkongen Kyros til at befri Israel
41:1Lyt i stilhed til mig, I øer!
Og folkeslag skal få ny styrke!
Lad dem komme nær, da skal de tale;
lad os sammen komme frem for retten!
41:2Hvem vakte ham fra Østen
for hvis fod retfærdighed møder ham?
Hvem prisgiver folkeslag for hans ansigt
og lader konger blive trådt ned,
hvem gør hans sværd som støv,
hans bue som bortblæste avner?
41:3Han forfølger dem, drager uskadt frem,
en vej han ikke går med sine fødder.
41:4Hvem udrettede og gjorde det?
Han der kaldte slægterne frem fra begyndelsen!
Jeg, HERREN, er den første,
og hos de sidste er jeg er den samme.
41:5Fjerne øer så det og frygtede,
jordens ender bævede;
de nærmede sig og kom.
41:6Den ene hjælper den anden
og siger til sin bror: »Stå fast!«
41:7Metalarbejderen opmuntrer guldsmeden,
den der glatter med hammer, ham der hamrer på ambolten;
Han siger om sammenføjningen: »Den er god!«
og han fæstner det med nagler, så det ikke vakler.
41:8Men du, Israel, min tjener,
Jakob, som jeg udvalgte,
min kære ven Abrahams afkom!
41:9Du som jeg hentede fra jordens ender
og kaldte fra dens yderste grænser,
og som jeg sagde til: Du er min tjener,
jeg har udvalgt dig og ikke forkastet dig!
41:10Frygt ikke, for jeg er med dig!
Se dig ikke omkring, for jeg er din Gud;
jeg har styrket dig, ja, jeg har hjulpet dig,
ja, jeg har holdt dig oppe med min retfærdigheds højre hånd.
41:11Se, de skal blive til skamme og beskæmmes,
alle de der bliver vrede på dig;
de skal blive til intet og gå til grunde,
de mænd der strides med dig,
41:12Du skal lede efter dem,
men ikke finde dem,
de mænd der skændes med dig;
de skal blive som intet og som et nul,
de mænd der kæmper imod dig.
41:13For jeg er HERREN din Gud,
der griber din højre hånd,
der siger til dig: Frygt ikke,
jeg hjælper dig.
41:14Frygt ikke,
Jakobs orm,
Israels mænd!
Jeg hjælper dig, lyder HERRENS udsagn,
og din forløser er Israels Hellige.
41:15Se, jeg gør dig til en tærskeslæde
skarp, ny,
med mange skær;
du skal tærske bjerge
og knuse,
og du skal gøre høje til avner.
41:16Du skal sprede dem,
og vind skal tage dem,
og en storm skal strø dem ud.
Men du skal juble over HERREN,
af Israels Hellige skal du rose dig.
41:17De elendige og de fattige leder efter vand,
men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst.
Jeg, HERREN, vil bønhøre dem,
Israels Gud vil ikke forlade dem.
41:18Jeg vil åbne floder over nøgne høje
og kilder midt i dale.
Jeg vil gøre ørken til en vandrig sø
og tørt land til kildevæld.
41:19I ørkenen vil jeg anbringe
cedertræ, akacietræ
og myrtetræ og olietræ;
på den øde mark vil jeg sætte enebær,
sammen med elm og cypres,
41:20for at de skal se og vide
og både lægge sig på hjerte og indse
at HERRENS hånd har gjort dette,
og Israels Hellige har skabt det.
Herren udfordrer afguderne
41:21Forelæg jeres sag, siger HERREN;
fremlæg jeres stærke beviser, siger Jakobs konge.
41:22Lad dem fremlægge og forkynde for os
hvad der skal ske;
de tidligere ting – forkynd hvad de betød,
så lad os lægge det på vores hjerte,
og lad os vide hvad enden på dem bliver,
eller lad os høre hvad der kommer!
41:23Forkynd de ting der skal ske i fremtiden,
så vi kan vide at I er guder!
Ja, gør godt eller gør ondt,
så vil vi se hinanden an og frygte samtidig.
41:24Se, I kommer fra intet,
og jeres gerning fra ingenting;
en afskyelighed er den der vælger jer!
Herren tilkaldte Kyros som sit redskab
41:25Jeg vakte ham fra norden,
og han kom
fra solens opgang, ham der vil påkalde mit navn;
og han skal komme over fyrster som om de var mørtel,
og som en pottemager der tramper i ler.
41:26Hvem har forkyndt noget fra begyndelsen
så vi kunne vide det,
eller fra før så vi kan sige: »Han har ret«?
Nej, der er ingen der forkynder det,
nej, ingen lader os høre det,
nej, ingen hører jeres tale.
41:27Først til Zion: »Se, se dem!«
Og til Jerusalem bringer jeg godt budskab.
41:28Og jeg ser, men der er ingen,
og af dem er der heller ingen rådgiver,
så jeg kunne spørge dem, og de kunne give svar tilbage.
41:29Se, de er alle et bedrag,
deres gerninger er intet,
deres støbte billeder er vind og tomhed.