Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 42

Herrens tjener

42:1Se min tjener, jeg støtter ham,
min udvalgte som min sjæl har velbehag i.
Jeg har givet min Ånd over ham,
han skal bringe ret ud til folkene.
42:2Han skal ikke skrige og ikke tale højt
og ikke lade sin røst høre udenfor.
42:3Et knækket rør skal han ikke sønderbryde,
og en ulmende væge skal han ikke slukke;
i overensstemmelse med sandhed skal han øve ret.
42:4Han bliver ikke mat og knækkes ikke,
indtil han får sat ret på jorden;
og fjerne øer venter på hans belæring.
 
42:5Sådan siger Gud, HERREN,
der skabte himlene og spændte dem ud,
der bredte jorden ud med dens vækster,
der gav folket på den åndedræt
og livsånde til dem der færdes på den.
42:6Jeg, HERREN, har kaldt på dig i retfærdighed,
og jeg tager dig fast ved hånden;
og jeg bevarer dig og gør dig
til en pagt for folket,
til et lys for folkeslag,
42:7til at åbne blindes øjne,
til at føre fanger ud af fængslet,
dem der sidder i mørke, ud af fangehuset.
42:8Jeg er HERREN, det er mit navn;
og min ære vil jeg ikke give nogen anden
eller min lovprisning til gudebilleder.
42:9De første ting, se, de er sket,
og om nye ting fortæller jeg;
før det spirer frem, forkynder jeg det for jer.

Den nye sang om HERRENS sejr

42:10Syng en ny sang for HERREN,
hans pris fra jordens ende;
I der tager ud på havet og alt hvad det rummer,
I øer og deres beboere!
42:11Ørkenen og dens byer skal stemme i,
lejre hvor Kedar bor;
de der bor på en klippe, skal juble,
fra bjergenes top skal de råbe af glæde.
42:12De skal give HERREN ære
og forkynde hans pris på de fjerne øer.
42:13HERREN skal drage ud som helten,
som en kriger vække lidenskab;
han skal råbe højt, ja, udstøde kampråb,
han skal vise sin magt over for sine fjender.
42:14Jeg har tiet fra ældgammel tid,
jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage;
som den fødende skriger jeg,
jeg stønner og snapper efter luft samtidig.
42:15Jeg vil lægge bjerge og høje øde
og lade alle deres planter visne,
og jeg gør floder til øer
og udtørrer damme.
42:16Og jeg leder blinde ad en vej de ikke har kendt,
jeg vil lade dem gå på stier de ikke har kendt;
jeg vil gøre mørket foran dem til lys
og de bakkede områder til slette.
Dette er ordene, jeg udfører dem
og opgiver dem ikke.
42:17Vige tilbage og blive dybt til skamme skal de
der stoler på det udskårne billede,
de der siger til et støbt billede: »I er vore guder.«

HERREN forkynder straf over sit folk

42:18I døve, hør!
Og I blinde, luk øjnene op så I kan se!
42:19Hvem er blind hvis ikke det er min tjener,
og døv som min budbringer som jeg sender?
Hvem er blind som en hengiven
og blind som HERRENS tjener?
42:20Du har set mange ting, men du giver ikke agt;
han åbnede ørerne, men hører ikke.
 
42:21HERREN ønsker for sin retfærdigheds skyld
at gøre loven stor og herlig.
42:22Men det er et folk der er udbyttet og udplyndret,
alle er de fangne i huller
og gemt i fængsler.
De er blevet til rov, og der er ingen der redder,
til bytte, og der er ingen der siger: »Giv tilbage!«
42:23Hvem blandt jer vil lægge øre til dette,
vil lytte og høre for fremtiden.
42:24Hvem overgav Jakob til plyndring
og Israel til røvere?
Mon ikke HERREN, ham som vi syndede imod,
og på hvis veje de ikke ville vandre,
og til hvis lov de ikke ville lytte?
42:25Så udøste han vrede over ham, sit raseri,
og krigens vold.
Og den blussede op rundt omkring imod ham;
men han forstod det ikke;
den brændte ham, men han tager det ikke til hjerte.
          

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 14.11.2023