9:1Det folk der vandrer i mørket,
skal se et stort lys;
de der bor i dødsskyggens land,
over dem skal et lys skinne.
9:2Du gør folket talrigt,
for det gør du glæden stor;
de skal glæde sig for dit ansigt,
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte.
9:3For åget der tynger det,
og stangen over dets skulder,
dets slavefogeds stav
brækker du som på Midjans dag.
9:4For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
den skal brændes,
være føde for ild.
9:5For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal være på hans skulder,
og man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evighedsfader,
Fredsfyrste.
9:6På herredømmets storhed og på freden vil der ikke blive nogen ende
for Davids trone og for hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers
° H
ERRES nidkærhed
skal gøre dette.
Domsord mod det selvsikre folk
9:7Herren har sendt et ord mod Jakob,
og det er faldet over Israel,
9:8og hele folket skal lære det at kende,
Efraim og Samarias indbyggere,
der i hovmod og hjertets overmod
siger:
9:9»Teglstenene er faldet,
men vi vil bygge med kvadersten;
morbærtræerne er fældet,
men vi vil sætte cedertræer i stedet!«
9:10Men HERREN har rejst Resins fjender imod ham,
og han vil hidse hans modstandere op.
9:11Aram fra øst og filistrene fra vest,
de fortærer Israel i én mundfuld.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
9:12Folket er ikke vendt om til ham der slog det, og har ikke søgt Hærskarers H
ERRE,
°
9:13Derfor vil HERREN hugge hoved og hale af Israel,
palmegren og siv på samme dag.
9:14Gammel og anset,
han er hovedet;
men en profet der lærer løgn,
han er halen.
9:15Dette folks vejledere har forført det,
og de der er blevet vejledt, er ført vild.
9:16Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge mænd
og ikke forbarme sig over dets faderløse og dets enker;
for enhver i det er gudløs og handler ondt,
og hver mund taler tåbelighed.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
9:17For skændsel brænder som en ild,
den fortærer tjørn og tidsel
og antænder skovens tykninger,
og de skal hvirvle op i røg.
9:18Ved Hærskarers H
ERRES° vrede er landet sat i brand;
og folket er som føde for ild,
ingen skåner sin bror.
9:19Man sluger i sig til højre,
men sulter,
og man æder til venstre,
men mættes ikke;
enhver æder kødet af sin arm,
9:20Manasse mod Efraim
og Efraim mod Manasse;
de falder sammen over Juda.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.