Overskrift
73:1Salme af Asaf.
Anfægtelsen: De ugudeliges lykke
Sandelig, god er Gud mod Israel,
mod de rene af hjertet.
73:2Men jeg – mine fødder var nær snublet,
mine skridt var lige ved at glide ud.
73:3For jeg blev misundelig på de overmodige,
jeg må se de ugudeliges fred.
73:4For de har ingen kvaler ved deres død,
og fed er deres krop.
73:5De har ikke del i menneskets besværligheder,
og de bliver ikke plaget som menneske.
73:6Derfor er hovmod blevet deres halssmykke,
vold indhyller dem som en klædning.
73:7Deres øjne stak ud af fedt,
hjertets planer flød over.
73:8De håner og taler i ondskab,
undertrykkelse taler de fra det høje.
73:9De har rettet deres mund mod himlen,
og deres tunge færdes på jorden.
73:10Derfor vender hans folk sig til dem,
og vand i fulde drag bliver slubret ind af dem.
73:11Og de siger: »Hvordan skulle Gud vide det?«
Og: »Er der indsigt hos den Højeste?«
73:12Se, disse er de ugudelige,
og for evigt trygge øger de deres rigdom.
Salmistens nød og tvivl
73:13Helt forgæves har jeg holdt mit hjerte rent
og vasket mine hænder i uskyld.
73:14Og dog blev jeg plaget hele dagen,
og min tugt begyndte hver morgen.
Men de ugudelige går en forfærdelig skæbne i møde
73:15Hvis jeg havde sagt: »Jeg vil tale sådan«,
se, så havde jeg handlet troløst mod dine børns slægt.
73:16Når jeg tænkte efter for at forstå dette,
var det en plage i mine øjne,
73:17indtil jeg gik ind i Guds helligdom
og gav agt på deres endeligt.
73:18Ja, du satte dem på glatte steder,
du lod dem styrte i ruiner.
73:19Hvordan er de på et øjeblik blevet til rædsel?
De forsvandt, de gik til grunde af skræk.
73:20Som en drøm, når man vågner,
ringeagter du, Herre, når du vågner, dem som et fantasibillede.
Bekendelse af tvivl
73:21Da mit hjerte var bittert,
og jeg følte mig stukket i mine nyrer,
73:22da var jeg et fæ og kunne ikke forstå noget,
jeg var som et stykke kvæg for dig.
Troens fællesskab med Gud
73:23Men jeg er altid hos dig,
du holder fast ved min højre hånd.
73:24Du leder mig med dit råd,
og siden tager du mig ind i herlighed.
73:25Hvem har jeg i himlen?
Og er jeg blot hos dig, har jeg ikke behag i jorden.
73:26Om også mit kød og mit hjerte forgår,
så er Gud mit hjertes klippe og min del for evigt.
73:27For se, de som holder sig fjernt fra dig, vil gå til grunde,
du tilintetgør hver den som er dig utro.
73:28Men jeg – Guds nærhed er et gode for mig,
jeg har taget min tilflugt til Herren, HERREN,
for at fortælle om alle dine gerninger.