1. Mosebog, kapitel 18Ⓗ
18:1HERREN viste sig for Abram ved egetræerne i Mamre. Han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. 18:2Han så op, og se bare, der stod tre mænd i nærheden af ham, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen, bøjede sig til jorden 18:3og sagde: »Herre, hvis jeg i dine øjne er værdig til det, så gå ikke forbi din ydmyge tjener! 18:4Lad der blive hentet lidt vand så I kan vaske jeres fødder og hvile jer ved træet. 18:5Så finder jeg noget brød, som I kan styrke jer på. Bagefter kan I gå videre, når I nu alligevel er kommet forbi hos jeres ydmyge tjener.« De svarede: »Gør som du har sagt!«
18:6Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Skynd dig at tage tre efa° fint mel! Ælt en dej og bag nogle fladbrød!« 18:7Men selv løb Abraham ud til kvæget, tog en fin og god tyrekalv og gav den til karlen som skyndte sig at tilberede den. 18:8Så tog han yoghurt, mælk og den tyrekalv han havde fået tilberedt, og satte det frem til dem. Selv blev han stående hos dem under træet mens de spiste. 18:9Så sagde de til ham: »Hvor er Sara, din hustru?« Han svarede: »Se, hun er henne i teltet!« 18:10Så sagde han: »Jeg er fast besluttet på at vende tilbage til dig når det bliver forår, og så skal Sara have en søn!« Men Sara hørte det fra teltåbningen, som var lige bagved ham. 18:11Abraham og Sara var gamle, langt oppe i årene, og hun var langt forbi sin overgangsalder. 18:12Sara lo indvendigt: »Når jeg nu er slidt op, skulle jeg så få lyst til det? Min herre er jo også gammel?« 18:13HERREN sagde til Abraham: »Hvordan kan det være at Sara ler og siger: Skulle jeg virkelig kunne få børn, gammel som jeg er? 18:14Findes der noget som er umuligt for HERREN? På det fastsatte tidspunkt næste forår vender jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« 18:15Men Sara benægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« For hun var bange. Men han sagde: »Det er ikke rigtigt! Du lo!«
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Jens Bruun Kofoed (jbkSNABELdbiPRIKNR5RNdu)
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 11.03.2026
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 11.03.2026