1:1Obadias’ syn.
Domsprofeti om Edom
Således siger den herre HERREN om Edom.
Vi har hørt et budskab fra HERREN;
en budbringer er blevet sendt ud blandt folkeslagene:
»Rejs jer! Lad os rejse os for at gå i krig mod hende.«
1:2Se, jeg har gjort dig ubetydelig blandt folkeslagene;
du foragtes dybt.
1:3Dit hjertes hovmod har bedraget dig, du som bor i klippekløfter,
i dine boliger højt oppe;
du som siger i dit hjerte:
»Hvem kan bringe mig ned til jorden?«
1:4Selv hvis du kunne hæve dig så højt som ørnen,
og selv hvis du kunne sætte din rede mellem stjernerne,
vil jeg bringe dig ned derfra, siger HERREN.
1:5Hvis røvere kom til dig;
hvis plyndringsmænd kom om natten
– hvor er du blevet ødelagt! –
ville de ikke blot røve hvad der var tilstrækkeligt for dem?
Hvis høstfolk kom til dig og plukkede druer,
ville de ikke efterlade en rest?
1:6Hvor er Esau dog blevet gennemsøgt!
Hans skjulte skatte er blevet endevendt.
1:7De har forvist dig til grænsen, alle dine allierede.
De har bedraget dig;
dine venner har fået magten over dig.
De der spiser dit brød, har lagt fælder ud under dig.
Der er ingen forstandighed hos ham.
1:8Er det ikke på den dag, siger HERREN, at jeg vil udrydde de vise fra Edom
og forstandighed fra Esaus bjerg?
1:9Dine krigere, Teman, skal blive rædselsslagne,
så at alle fra Esaus bjerg vil blive tilintetgjort ved slagtning.
1:10På grund af volden mod din bror Jakob skal skam dække dig;
du skal være tilintetgjort for evigt.
1:11På den dag, hvor du stod overfor;
på den dag, hvor fjender førte hans rigdom bort,
og fremmede gik ind ad hans porte og kastede lod om Jerusalem,
da var også du som en af dem.
1:12Du må ikke godte dig over din brors dag,
over hans ulykkes dag.
Du må ikke juble over Judas sønner på dagen for deres udryddelse.
Du må ikke prale på trængslens dag.
1:13Du må ikke drage ind ad mit folks porte på undergangens dag.
Heller ikke du må godte dig over hans ulykke på dagen for hans undergang.
Og du må ikke række ud efter hans rigdom på dagen for hans undergang.
1:14Du må ikke stå ved vejkrydset for at tilintetgøre hans flygtninge.
Og du må ikke udlevere hans overlevende på trængslens dag.
1:15For HERRENS dag over alle folkeslagene er nær.
Som du har gjort, sådan skal der gøres mod dig.
Din gerning skal komme over dit eget hoved.
1:16For ligesom I har drukket på mit hellige bjerg,
sådan skal alle folkeslagene drikke dagligt.
De skal drikke og synke
og blive som havde de ikke været til.
Frelse på Zion
1:17Men på Zions bjerg skal der være tilflugt,
og det skal være helligt.
Jakobs hus skal eje sine egne ejendele.
1:18Jakobs hus skal blive en ild,
Josefs hus til en flamme,
og Esaus hus til stubbe.
De skal brænde dem og fortære dem;
og Esaus hus skal ikke have nogen overlevende.
For HERREN har talt.
1:19Sydlandet skal erobre Esaus bjerg,
og Lavlandet skal erobre filistrene.
De skal erobre Efraims område og Samarias område;
Benjamin skal erobre Gilead.
1:20De fordrevne, en gruppe af israelitterne som er kanaanæere, skal erobre så langt som til Sarepta.
Og Jerusalems fordrevne som er i Sefarad, skal erobre Sydlandets byer.
1:21Befrierne skal drage op på Zions bjerg for at dømme Esaus bjerg.
Kongedømmet skal tilhøre HERREN.