Ansigt: Det hebraiske ord for ansigt (
pāneʰ) bruges kun i flertal. Det har ofte den fysiske betydning (1 Mos 31,2). Det kan også bruges om en synlig overflade af havet (
1 Mos 1,2) eller af jorden (
1 Mos 2,5) og om forsiden (
2 Mos 26,9). Det bruges ofte om Guds ansigt som udtryk for at få hans opmærksomhed, eller at han er nærværende (
2 Mos 3,8), og det kan bruges om personen selv (2 Sam 17,11). Det er i mange tilfælde blot en sammensat præposition som »foran« noget (2 Sam 10,9), men også væk fra noget eller nogen.