Den Frie Bibel

Vejledning for bidragydere

Som bidragyder til Den Frie Bibel er det vigtigt at du har kendskab til følgende retningslinjer.

Formål

Formålet med Den Frie Bibel er at skabe en tekstnær, copyrightfri dansk oversættelse af Bibelen.

Tekstnær betyder at den danske oversættelse skal ligge så tæt på originalen som muligt uden at gå på kompromis med læseligt dansk sprog. Oversættelsen skal ikke være en »dynamisk« oversættelse, en parafrase eller en genfortælling.

Copyrightfri betyder at oversættelsen ikke bliver belagt med nogen ophavsretslige begrænsninger. Teksten kan derfor kopieres og benyttes helt frit.

Forbilledet har været den engelske World English Bible, som er skabt ved at modernisere sproget i American Standard Version fra 1901 og derpå opdatere teksten med nye resultater fra bibelforskningen. På samme måde bliver Den Frie Bibel baseret på 1871-oversættelse af Det Gamle Testmente og 1907-oversættelsen af Det Nye testamente (medmindre oversætteren ønsker at arbejde direkte ud fra den hebraiske eller græske tekst).

Ophavsret

Som nævnt ovenfor bliver Den Frie Bibel ikke underlagt nogen ophavsretslige begrænsninger. Det har nogle omfattende konsekvenser for folk der bidrager til teksten. For eksempel:

  • Bidragydere giver fuldstændig afkald på deres ophavsret til værket.
  • Man har ikke krav på at blive nævnt som ophavsmand eller -kvinde til oversættelsen.
  • Andre kan ændre ens oversættelse efter forgodtbefindende og udgive den ændrede udgave, men de har i så fald ikke lov til at benytte betegnelsen »Den Frie Bibel«.
  • Folk kan kopiere teksten og sælge den uden at betale nogen afgift.

Det er meget betydningsfulde rettigheder man giver afkald på, og noget eventuelle bidragydere bør tage med i deres overvejelser.

Denne rettighedsfraskrivelse er identisk til forholdene omkring World English Bible, som er begrundet her.

Frem­gangs­måde

Den danske tekst kan fremkomme på to måder, enten ved oversættelse fra grundsproget eller ved en modernisering af den danske udgave af GT fra 1871 eller NT fra 1907.

Oversættelsen vil efterfølgende blive gennemgået af en »sprogvasker«, der skal sikre at sproget er korrekt, letlæst dansk, og en hebraisk- eller græskkyndig teolog, der sammenholder den med den nyeste bibelforskning. I fællesskab når oversætter, sprogvasker og teolog så frem til et resultat der ligger så tæt på grundteksten som muligt.

Over­sæt­tel­ses­mæs­sige ret­nings­lin­jer

Det danske sprog skal være så nutidigt og letlæst som muligt, hvis dette kan ske uden at det går ud over oversættelsens nøjagtighed.

Hvor den hebraiske eller græske original er uklar eller tvetydig, skal man tilstræbe en tilsvarende uklarhed og tvetydighed i den danske tekst. Hvis dette ikke er muligt, indsættes en fodnote der angiver andre mulige oversættelser. Oversættelsen bør så vidt muligt undgå at støtte en bestemt fortolkning af teksten hvis andre fortolkninger er mulige.

Stave- og tegnsætningsanbefalinger fra Retskrivningsordbogen 2012 skal følges, herunder anbefalingen af at man undlader at sætte startkomma (Retskrivningsordbogen §49-50). Er oversætteren ikke selv fortrolig med disse regler, rettes det til ved den endelige korrektur.

Hvis der arbejdes ud fra 1871- eller 1907-oversættelsen, skal man især være opmærksom på de drilske, gamle stavemåder af danske modalverber:

  • »De kunne komme« rettes til »De kan komme«.
  • »De kunde komme« rettes til »De kunne komme«.
  • »At kunne komme« rettes ikke.

Og tilsvarende for skulle/skal/skulde og ville/vil/vilde.

1871-oversættelsen bruger ofte ordet »kære«. Det er en oversættelse af et hebraisk ord der svarer lidt til det engelske »please«. Det skal altså ikke oversættes med »kære«. I stedet kan bruges »vær venlig at« o.lign.

Moderniseringen betyder ikke at man skal undgå kirkeligt sprog. Ord som f.eks. nåde, engel og velsignelse kan derfor stadig bruges. Omvendt skal der undgås umoderne udtryk som f.eks. at give i nogens hånd, være i nogens hånd.

Som tommelfingerregel skal personnavne og navne på folkeslag m.m. staves på samme måde som i den autoriserede oversættelse (1992). Men for at undgå ophavsretslige problemer bør man herudover ikke støtte sig til 1992-oversættelsen.

Som hovedregel skrives tal under 20 med bogstaver, mens tal fra 20 og opefter skrives med tal. Dog bør man ikke skifte princip midt i et udtryk; det hedder således enten »10-20 personer« eller »ti-tyve personer«, men ikke »ti-20 personer«. I tal over 1.000 benyttes punktum som cifferseparator.

Formatering

For at gøre det så let som muligt for en computer at præsentere teksten, må man ikke benytte formateringsfaciliteter fra tekstbehandlingssystemer som fx Microsoft Word. I stedet skrives formateringskommandoer direkte som tekst efter retningslinjer angivet i dette dokument.

Hjælpemidler

Ordbog over det danske Sprog: Fordel: mange gammeldags udtryk er at finde her. Ulempe: Eksemplerne er ofte fra 1871-oversættelsen og er derfor ikke altid den bedste hjælp til en moderne oversættelse.

Bibelen på hverdagsdansk: Er meget fri i sin oversættelse og meget fortolkende. Den kan bruges til at belyse forskellige fortolkningsmuligheder, men kan også ofte forvirre. Det kan også være en fare at man kommer til at binde sig fast på dens formulering og får svært ved at finde sine egne nudanske vendinger.

I det hele taget kan forskellige bibeloversættelser (både danske og udenlandske) hjælpe netop til at belyse de forskellige tolkninger, men i sidste ende bør man vælge den der ligger tættest op ad originalteksten. Af ophavsretslige grunde bør man undgå direkte at kopiere tekst fra andre oversættelser.

Interlineare tekster: Disse kan være noget udfordrende at bruge for folk der ikke er hebraisk- eller græskkyndige, men kan være en hjælp til at forstå hvordan de forskellige oversættelser er opstået.