Frygt: Det hebraiske verbum
yrʔ og beslægtede ord bruges om at frygte for nogen (
1 Mos 32,12) og dermed også mere generelt om at blive bange (
1 Mos 3,10; 15,1). Når det bruges om Gud, handler det om at tilbede ham i gudsfrygt (1 Mos 22,12), og denne betydning af ordet kan oversættes med »frygte i tro«. Denne tilbedelse kan også referere til at øve gudsfrygt ved helligdommen (
3 Mos 19,30), men den kan også rettes mod dyrkelse af andre guder (2 Kong 17,7). Afledt heraf kan det bruges om at vise sine forældre ære (
3 Mos 19,3). Det bruges om Gud (
2 Mos 15,11) og hans handlinger (2 Sam 7,23), men også om den frygtelige ørken (5 Mos 1,19).