Den Frie Bibel

Ord­for­kla­ring

Sheol; Hebraisk šᵊʔôl bruges i Det Gamle Testamente om de dødes verden, graven, døden og dødsfare. De dødes verden skildres eksempelvis i Es 14,13-15, mens det i Es 14,11 er graven med ormene. Synderne går til de dødes rige (Job 24,19), Helvede, mens de gudfrygtige forventer at blive udfriet derfra (Sl 49,16), så de fortsat kan være hos Herren (Sl 73,23-26) og se ham (Sl 16,11; 17,15). De er sammen med fædrene (1 Mos 25,8. 4 Mos 20,26; 5 Mos 27,13; 31,2; 32,50); de hviler eller sover (Sl 14,13; 17,16) og har fred (2 Kong 22,20), modsat de ugudeliges evige pine (Es 66,24. Mk 9,43-44). Samtidskulturens forståelse af underverdenen som en tavs skyggetilværelse findes lejlighedsvis i Det Gamle Testamente, men ofte som et billede på den mistrøstige tilstand i Helvede. I moderne tid bruges »dødsrige« ofte om en mellemtilstand, der måske kan være inddelt i to afdelinger, og nogle forbinder det med en renselse som i skærsilden.
Tilbage