Forord
1:1Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror, til de kaldede, som er elskede i Gud Fader og bevarede ved Jesus Kristus: 1:2Barmhjertighed, fred og kærlighed blive jer rigeligere til del.
Dommen over de falske lærere
1:3Elskede, mens jeg tænkte meget på at skrive til jer om vores fælles frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive og formane jer til at kæmpe for den tro som engang er blevet overgivet de hellige. 1:4For nogle mennesker har sneget sig ind, som for længe siden er blevet opskrevet til denne dom, ugudelige, som har forvandlet vores Guds nåde til udsvævelse og fornægter den eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.
1:5Men jeg vil huske jer på, skønt I engang har vidst det, at da Jesus havde frelst folket af Egypten, ødelagde han senere dem som ikke troede, 1:6og de engle som ikke bevarede deres position, men forlod deres egen bolig, har han holdt i evige lænker under mørke til den store doms dag, 1:7ligesom Sodoma og Gomorra og de omkringliggende byer, som på samme måde som disse bedrev utugt og gik efter unaturlig sex, er bestemt som eksempel ved at lide en evig ilds straf.
1:8Dog på samme måde forurener de kødet, forkaster autoritet og bespotter herligheder på grund af deres drømmesyner. 1:9Men da ærkeenglen Mikael kæmpede mod Djævelen og lå i strid om Moses’ krop, vovede han ikke at fremføre en bespottelsesdom, men sagde: »Herren straffe dig.« 1:10Men disse mennesker spotter alt det de ikke kender, og alt det de af naturen kender som ufornuftige dyr, og de ødelægges ved dette. 1:11Ve dem, for de er gået ind på Kains vej og har overgivet sig til Biliams vildfarelse for gevinst, og de er gået til grunde i Koras oprør. 1:12De er skampletter ved jeres kærlighedsmåltider fordi de fester uden frygt og sørger for sig selv; de er vandløse skyer som drives forbi af vindene, bladløse træer uden frugt, to gange døde, de er rykket op med rode, 1:13de er som havets vilde bølger som skummer af deres egen skam, de er som vildfarne stjerner, til dem er mørkets mulm reserveret til evig tid.
1:14Men om dem har også Enok, det syvende slægtled fra Adam, profeteret: »Se, Herren kom med sine titusinder hellige 1:15for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger de har begået, og for alle de hårde ord som de har talt imod ham, de ugudelige syndere.« 1:16Det er dem som forbitres og klager over deres skæbne mens de lever i overensstemmelse med deres egne lyster, og deres mund taler overmodige ord mens de viser beundring for personer til egen fordel.
Formaning til at bevare sig selv i Guds kærlighed
1:17Men I, elskede, skal huske de ord som tidligere er talt af vores Herre Jesus Kristi apostle, 1:18for de sagde til jer: »I den sidste tid vil der være bespottere som lever efter deres egne ugudelige lyster.« 1:19Det er dem som skaber splittelse, de er sjælelige og uden Ånd.
1:20Men I, elskede, skal opbygge jer selv ved jeres hellige tro og ved at bede i Helligånden. 1:21I skal bevare jer selv i Guds kærlighed mens I venter vores Herre Jesu Kristi barmhjertighed, som fører jer til evigt liv. 1:22I skal vise barmhjertighed mod dem som tvivler, 1:23og I skal frelse andre ved at rive dem ud af ilden, andre igen skal I vise barmhjertighed i frygt fordi I endog hader den kjortel som er forurenet af deres kød.
Afslutning
1:24Men ham som er mægtig til at bevare fra fald og stille jer over for sin herlighed uden fejl og med jubel, 1:25den eneste Gud, vores frelser ved vores Herre Jesus Kristus, ham være ære, majestæt, magt og autoritet før al tid, nu og i alle evigheder. Amen.