12:1Et stort tegn viste sig på himlen: En kvinde iklædt solen og med månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved, 12:2og hun var gravid og skreg i veer og fødselssmerte. 12:3Et andet tegn viste sig på himlen, og se, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn, og på dens hoveder havde den syv kroner, 12:4og dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner væk og kastede dem på jorden. Dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at sluge hendes barn når hun havde født det. 12:5Hun fødte et drengebarn, som vil vogte alle folk med et jernscepter, og hendes søn blev bortrykket til Gud og hans trone. 12:6Kvinden flygtede til ørkenen hvor hun har et sted, forberedt af Gud, for at han dér kan forsørge hende i 1260 dage.

12:7Der blev krig i himlen, Mikael og hans engle kæmpede mod Dragen. Dragen og hans engle kæmpede mod dem, 12:8og de kunne ikke holde stand, og der blev ikke mere fundet plads til dem i himlen. 12:9Den store Drage blev kastet ned; den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører hele verden, blev kastet ned på jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. 12:10Jeg hørte en høj stemme i himlen sige:

»Nu er frelsen og magten blevet vores Guds,

og riget vores Guds

og magten hans Salvedes,

for vores brødres anklager er blevet kastet ned,

han som anklager dem over for vores Gud dag og nat.

12:11De har sejret over ham på grund af Lammets blod

og på grund af deres vidnesbyrds ord,

og de har ikke elsket deres liv indtil døden.

12:12Derfor fryd jer, I himle,

og I der bor i dem.

Ve jorden og havet,

for Djævelen er kastet ned til jer fuld af harme,

fordi han ved at hans tid er kort.«

12:13Da Dragen så at den var blevet kastet ned på jorden, forfulgte den kvinden som havde født drengebarnet. 12:14Den store ørns to vinger blev givet til kvinden for at hun skulle flyve til ørkenen til sit sted hvor hun forsørges én tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen. 12:15Slangen spyede vand som en flod ud af sin mund efter kvinden for at skylle hende bort med floden. 12:16Men jorden hjalp kvinden, og jorden åbnede sin mund og opslugte floden som Dragen havde spyet ud af sin mund. 12:17Dragen blev vred på kvinden og gik bort for føre krig mod de øvrige af hendes efterkommere som bevarer Guds bud og har Jesu vidnesbyrd. 12:18Dragen stillede sig på sandet ved havet.