Den Frie Bibel

Johannes’ Åbenbaring, kapitel 16

De syv vredesskåle

16:1Jeg hørte en høj stemme fra templet sige til de syv engle: »Gå og hæld de syv skåle med Guds harme ud over jorden.« 16:2Den første gik ud og hældte sin skål ud over jorden, og der kom skadelige og ondartede bylder på de mennesker som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede. 16:3Den anden hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og hvert levende væsen i havet døde. 16:4Den tredje hældte sin skål ud over floderne og kilderne med vand, og de blev til blod. 16:5Jeg hørte englen over vandene sige:
»Retfærdig er du som er, og som var, du hellige,
fordi du har straffet dem med dette,
16:6for de har udgydt helliges og profeters blod,
og du har givet dem blod at drikke,
de fortjener det.«
16:7og jeg hørte alteret sige:
»Ja, Herre Gud, almægtige,
sande og retfærdige er dine straffe.«
16:8Den fjerde hældte sin skål ud over solen, og det blev givet den at brænde menneskene med ild. 16:9og de blev brændt af en stærk hede, og de spottede Guds navn, han som har magt over disse plager, og de omvendte sig ikke, så de gav Gud æren. 16:10Den femte hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket, og de bed sig i tungen af pine, 16:11og de spottede himlens Gud på grund af deres pine og deres bylder, og de omvendte sig ikke fra deres gerninger. 16:12Den sjette hældte sin skål ud over den store flod, Eufrat, og dens vand udtørredes så at vejen blev beredt for kongerne fra solopgangen. 16:13Jeg så at der af Dragens mund og af dyrets mund og af den falske profets mund udgik tre urene ånder som frøer, 16:14for de er dæmoners ånder som gør tegn, og som går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krig på Guds, den almægtiges, store dag. 16:15Se, jeg kommer som en tyv. Lykkelig den som våger og bevarer sine klæder så at han ikke skal gå nøgen rundt, og man skal se hans skam. 16:16De samlede dem på et sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon. 16:17Den syvende hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj stemme fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket.« 16:18Der kom lyn, bulder og tordenbrag, og der blev et stort jordskælv som der ikke har været siden menneskene blev til på jorden – så voldsomt et jordskælv, så stort. 16:19Den store by blev til tre dele, og folkenes byer faldt. Gud huskede det store Babylon så at han gav det bægeret med sin vredes harmes vin. 16:20Enhver ø flygtede, og bjergene blev ikke fundet. 16:21Store hagl på 40-45 kg faldt ned fra himlen på menneskene, og menneskene spottede Gud på grund af plagen med hagl, for dens plage var meget stor.
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Torben Kjær
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 24.03.2022