Den Frie Bibel

Johannes’ Åbenbaring, kapitel 18

Babylons fald

18:1Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. 18:2Han råbte med stærk stemme: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og fængsel for enhver uren ånd og fængsel for enhver uren fugl og fængsel for ethvert urent og afskyeligt dyr, 18:3for af hendes utugts harmes vin har alle folk drukket, og jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd blev rige af hendes overdådige rigdom.« 18:4Jeg hørte en anden stemme for himlen sige: »Drag ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal få del i hendes synder og rammes af hendes plager, 18:5for hendes synder har nået himlen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder. 18:6Gengæld hende, som også hun har gengældt, og giv hende fuldt ud efter hendes gerninger, skænk hende fuldt ud i det bæger hun har skænket. 18:7Så meget hun har prist sig selv og levet i luksus, så meget skal I give pine og sorg, for hun siger i sit hjerte: ›Jeg sidder som en dronning, og jeg er ikke en enke, og sorg vil jeg ikke se.‹ 18:8Derfor skal hendes plager komme på én dag: Død og sorg og sult, og hun vil blive brændt op i ild, for stærk er Herren Gud, som har dømt hende.«

Klagen over Babylon

18:9Jordens konger, som har bedrevet utugt med hende og har levet overdådigt, vil græde og klage over hende når de ser røgen fra hendes brand 18:10mens de står langt borte af frygt for hendes pine og siger:
»Ve, ve, du store by
Babylon, du stærke by,
for på én time kom dommen over dig.«
18:11Jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen køber mere deres ladninger: 18:12Ladninger af guld, sølv, ædelstene og perler, fint linned, purpur, silke, skarlagen, al slags citrustræ, al slags elfenben, alle slags redskaber af kostbart træ, kobber, jern og marmor, 18:13kanel, kardemomme, røgelse, salve, virak, vin, olie, fint mel, hvede, kvæg, får, heste, vogne, slaver og menneskesjæle. 18:14Den frugt som var din sjæls lyst, er taget fra dig, og alt det strålende og glitrende er gået tabt for dig, og man vil aldrig mere finde det. 18:15De som handlede med disse varer, som var blevet rige af hende, vil stå langt borte af frygt for hendes pine, grædende og sørgende 18:16og sige:
»Ve, ve, du store by,
som var klædt i fint linned og purpur og skarlagen
og smykket med guld og ædelstene og perler,
18:17for på én time er så stor en rigdom lagt øde.«
Alle kaptajner og alle som sejler langs kysten, og alle sømænd og alle som arbejder på havet, stod langt borte 18:18og råbte da de så røgen fra hendes brand: »Hvem er ligesom den store by?« 18:19De kastede støv på deres hoveder og råbte grædende og sørgende:
»Ve, ve, du store by,
af dens kostbarheder blev alle som havde skibe på havet, rige,
for på én time blev den lagt øde.«
18:20Fryd dig over den, du himmel,
og I hellige og apostle og profeter,
for Gud har dømt den på grund af dens dom over jer.

Den øde by

18:21En stærk engel tog en sten som en stor møllesten, og han kastede den i havet og sagde: »Således vil Babylon, den store by, blive kastet hovedkulds ned og aldrig mere blive fundet. 18:22Lyden af harper, sangere, fløjtespillere og basunblæsere vil aldrig mere blive hørt i dig, og nogen håndværker i noget håndværk vil aldrig mere blive fundet i dig, og lyden af kværnen vil aldrig mere blive hørt i dig, 18:23og lampens lys vil aldrig mere lyse i dig, og brudgoms og bruds stemme vil aldrig mere blive hørt i dig, for dine købmænd var jordens stormænd, for alle folkene blev forført af din trolddom, 18:24og i hende blev der fundet blod af profeter og hellige og af alle som blev slagtet på jorden.«
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Torben Kjær
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 29.05.2024