8:1Salomo samlede nu Israels ældste, alle stammelederne og overhovederne for israelitternes familier° hos sig i Jerusalem for at føre HERRENS pagts ark op fra Davidsbyen, det vil sige Zion. 8:2Alle israelitter samledes ved festen hos kong Salomo i måneden etanim, det er den syvende måned. 8:3Da alle Israels ældste var ankommet, løftede præsterne arken op, 8:4og de førte HERRENS ark op sammen med forsamlingsteltet og alle de hellige genstande som var i teltet. Præsterne og levitterne førte dem op. 8:5Kong Salomo og hele forsamlingen af israelitter, som var forsamlet hos ham, stod sammen med ham foran arken. De ofrede får, geder og okser, så mange at de ikke kunne tælles eller opregnes på grund af mængden. 8:6Præsterne førte HERRENS pagts ark op til dens plads i det inderste rum i templet, det allerhelligste, under kerubernes vinger; 8:7for keruberne havde bredt vingerne ud over arkens placering så keruberne dækkede over arken og dens bærestænger ovenfra. 8:8Bærestængerne var så lange at bærestængernes ender kunne ses fra det hellige foran det inderste rum, men de kunne ikke ses udefra. De er der den dag i dag. 8:9Der var intet i arken udover de to stentavler som Moses havde lagt i den ved Horeb hvor HERREN sluttede pagt med israelitterne i forbindelse med deres udgang fra Egypten. 8:10Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen HERRENS tempel 8:11så præsterne ikke kunne stå og forrette tjeneste på grund af skyen, for HERRENS herlighed havde fyldt HERRENS tempel.

8:12Da sagde Salomo: »HERREN har sagt at han vil bo i den mørke sky.* 8:13Nu har jeg bygget dig en ophøjet bolig, et sted hvor du kan bo for altid.« 8:14Kongen vendte sig om og velsignede hele Israels forsamling, og hele Israels forsamling stod op. 8:15Han sagde: »Velsignet være HERREN, Israels Gud, som har talt direkte til min far David og selv opfyldt det han sagde: 8:16›Fra den dag jeg førte mit folk Israel ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by blandt Israels stammer til at bygge et tempel, hvor HERRENS navn kunne bo, men jeg udvalgte David til at lede mit folk Israel.‹ 8:17Det lå min far David på hjerte at bygge et tempel til HERRENS, Israels Guds, navn, 8:18men HERREN sagde til min far David: ›Når det lå dig på sinde° at bygge et hus for mit navn, gjorde du vel i at det lå dig på sinde. 8:19Dog er det ikke dig der skal bygge templet, men din søn, dit eget kød og blod, han skal bygge templet for mit navn.‹ 8:20HERREN har opfyldt det løfte han gav. Jeg er trådt i min far Davids sted og har taget sæde på Israels trone, sådan som HERREN har lovet, og jeg har bygget templet for HERRENS, Israels Guds, navn. 8:21Dér har jeg sørget for et sted til arken, hvori HERENS pagt er, den han sluttede med vores fædre da han førte dem ud af Egypten.«

8:22Salomo stillede sig foran HERRENS alter vendt mod hele Israels forsamling, løftede armene mod himmelen 8:23og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, du som bevarer pagten og troskaben over for dine tjenere når de følger dig helhjertet, 8:24du som har holdt over for din tjener, min far David, hvad du lovede ham udtrykkeligt, og som selv har holdt og opfyldt det netop i dag. 8:25Og nu, HERRE, Israels Gud, hold over for din tjener, min far David, hvad du har lovet ham, da du sagde: ›Der vil fra min side aldrig blive udstødt nogen af dine, som sidder på Israels trone, hvis dine sønner passer på med deres færden ved at følge mig, sådan som du har fulgt mig.‹ 8:26Så derfor, Israels Gud, hold nu det løfte som du gav din tjener, min far David. 8:27Mon Gud virkelig vil bo på jorden? Se, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da det tempel, jeg har bygget.

8:28Vær opmærksom på din tjeners bøn og bønfaldelse, HERRE Gud, så du hører det råb og den bøn, som din tjener beder foran dig i dag: 8:29Må du selv se til° dette hus nat og dag, til stedet om hvilket du har sagt at dér skal dit navn være, så du hører den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. 8:30Lyt til din tjeners og dit folk Israels bøn, som de beder vendt mod dette sted. Hør nu fra det sted du bor, fra himlen, så du bønhører og tilgiver. 8:31Hvis en person synder mod sin næste, og man afkræver ham en ed som han skal aflægge, så skal han med ed bekræfte det foran dit alter i dette tempel, 8:32så hør i himlen, grib ind og døm retfærdigt mellem dine undersåtter°, så den skyldige bliver dømt ved at hans handling rammer ham selv, mens den uskyldige bliver frikendt ved at han får efter sin uskyld. 8:33Når dit folk Israel bliver slået af en fjende fordi de har syndet mod dig, og de vender sig til dig og priser dit navn og beder og bønfalder dig i dette hus, 8:34så hør i himlen, tilgiv dit folk Israels synd og før dem tilbage til det land, du gav deres fædre. 8:35Når himlen lukkes, og der ikke kommer regn fordi de har syndet mod dig, og de beder vendt mod dette sted, priser dit navn og vender om fra deres synd fordi du har ydmyget dem, 8:36så hør i himlen, tilgiv dine undersåtters° og dit folk Israels synd, ja, vis dem den gode vej de skal følge, og giv regn til det land som du har givet dit folk i eje. 8:37Skulle hungersnød komme over landet, skulle pest opstå, skulle skimmel, rust, sværme af græshopper ramme, skulle dets fjende belejre det i landets byer – al slags plage, al slags sygdom – 8:38enhver bøn og bønfaldelse fra hvilket som helst menneske eller fra hele dit folk Israel hvor hver især er bekendt med plagen i sit eget hjerte og breder sine hænder ud mod dette hus, 8:39hør den da i himlen, hvor du bor, så du tilgiver, griber ind og gengælder enhver efter hans færd, du som kender hans hjerte – for du alene kender alle menneskes hjerte – 8:40for at de skal frygte dig alle dage de lever på den jord du gav vores fædre.

8:41Også i forhold til den fremmede, som ikke er en del af dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land på grund af dit ry (for de vil komme til at høre om dit store navn, din stærke hånd og din udstrakte arm) og kommer og tilbeder vendt mod dette hus: 8:43Hør i himlen, hvor du bor, og grib ind i forhold til alt den fremmede påkalder dig om, for at alle jordens folk skal kende dit navn, så de frygter dig som dit folk Israel og véd at dit navn er udråbt over det hus jeg har bygget.

8:44Når dit folk rykker ud til kamp mod sin fjende i den retning du sender dem, og de beder til Herren i retning mod den by du har udvalgt, og det hus jeg har bygget for dit navn, 8:45så hør i himlen deres bøn og bønfaldelse og skaf dem deres ret. 8:46Når de synder mod dig – for der er intet menneske som ikke synder – og du bliver vred på dem og overgiver dem til en fjende så de bliver ført i fangenskab i fjendens land, fjern eller nær, 8:47men de går i sig selv i det land hvor de er fanger, omvender sig, bønfalder dig i deres fangevogteres land og siger: ›Vi har syndet ved at gøre uret og har handlet ugudeligt,‹ 8:48vender sig til dig af hele deres hjerte og i fuld overbevisning° i deres fjenders land, hvor de har taget dem til fange, og bønfalder dig i retning mod det land som du har givet deres fædre, mod den by du har udvalgt, og mod det hus som jeg har bygget for dit navn, 8:49så hør i himlen, hvor du bor, deres bøn og bønfaldelse og skaf dem ret. 8:50Tilgiv dit folk deres synd mod dig og alle de overtrædelser de begik mod dig, og lad dem finde barmhjertighed i forhold til deres fangevogtere så de viser dem barmhjertighed, 8:51for de er dit folk og din ejendom, som du førte ud af Egypten, af jern-smelteovnen; 8:52Vær opmærksom på din loyale tjeners° bøn og dit folk Israels bønfaldelse så du hører alt de anråber dig om. 8:53For du skilte dem ud som din ejendom blandt alle jordens folk, sådan som du havde sagt gennem din loyale tjener° Moses da du førte vores forfædre ud af Egypten, min herre, HERRE.«

8:54Da Salomo var færdig med at bønfalde HERREN med hele denne bøn og bønfaldelse, rejste han sig foran HERRENS alter, hvor han havde ligget på knæ, med hænderne udstrakt mod himlen. 8:55Stående velsignede han hele det forsamlede Israel med høj røst og sagde: 8:56»Velsignet være HERREN som har givet et hvilested til sit folk Israel i overensstemmelse med alt han har lovet. Ikke et eneste ord er faldet til jorden af alle hans løfter om det gode han har lovet ved sin loyale tjener Moses. 8:57Må HERREN vores Gud være med os, ligesom han har været med vores forfædre, og må han ikke forlade os eller forkaste os, 8:58men vende vores hjerte til sig, så vi følger ham° og overholder de befalinger, bestemmelser og beslutninger, han gav vores forfædre. 8:59Gid disse mine ord, som jeg indtrængende beder til HERREN, må være nær hos HERREN vores Gud dag og nat så han skaffer sin loyale tjener og sit folk Israel ret dag for dag, 8:60for at alle jordens folk må indse at HERREN er vores Gud, der er ingen anden. 8:61I skal være helhjertede i forhold til HERREN vores Gud, så I følger hans bestemmelser og overholder hans befalinger, som I gør i dag.«

8:62Kongen og hele Israel med ham bragte slagtoffer til HERREN. 8:63Salomo slagtede et fællesskabsoffer, som han bragte HERREN, 22.000 okser og 120.000 får og geder, og kongen og alle israelitter indviede HERRENS hus. 8:64Den dag helligede kongen den midterste del af forgården foran HERRENS hus, for det var dér han bragte brændofferet, kornofferet og fedtet fra fællesskabsofferet, da bronzealteret, som stod foran HERREN, var for lille til at rumme brændofferet, kornofferet og fedtet fra fællesskabsofferet.

8:65Salomo fejrede den gang festen sammen med hele Israel – en stor forsamling fra Lebo Hamath til Egyptens wadi – for HERREN vores Gud i syv dage og syv dage, fjorten dage i alt. 8:66På den ottende dag lod han folket gå. De velsignede kongen og gik til deres telte, glade og ved godt mod på grund af alt det gode som HERREN havde gjort for David, sin loyale tjener, og for Israel, sit folk.