Den Frie Bibel

Profeten Habakuk, kapitel 3

En Sang af Habakuk, hvori han skildrer Guds Komme, først til Straf, dernæst i Herlighed til sit Folks Frelse, 2-15; skønt forfærdet ved Hjem søgelsen, glæder han sig dog ved Udsigten til Folkets Frelse, 16-19.

3:1En Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth.
3:2Herre! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; Herre! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig! 3:3Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden. 3:4Og en Glans som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt. 3:5Foran ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot. 3:6Han træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skælve, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid. 3:7Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttæpperne i Midians Land ryste. 3:8Er vel din Vrede, o Herre! optændt imod Floderne? din Vrede imod Floderne og din Harme imod Havet? at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Vogne til Frelse. 3:9Din blottede Bue tages frem, med Ed stadfæstede ved Ordet ere Straffens Ris. Sela. I Strømme kløver du Jorden. 3:10Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje. 3:11Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn. 3:12I Fortørnelse skrider du frem paa Jorden, i Vrede nedtræder du Hedningerne. 3:13Du er dragen ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den ugudeliges Hus, idet du blotter Grundvolden op til Halsen. Sela. 3:14Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul. 3:15Du drager igennem Havet paa dine Heste, igennem de mange Vandes Hob.
3:16Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det. 3:17Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene. 3:18Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud. 3:19
Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.

Vælg kapitel

1 2 3

bVælg kapitel

1 2 3

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.