1:1Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed. 1:2Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.

1:3Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden. 1:4Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden. 1:5Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede, 1:6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt. 1:7Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne. 1:8Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.

1:9Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke. 1:10Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden. 1:11Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.

1:12Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

1:13Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. 1:14Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. 1:15Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!