Den Frie Bibel

Johannes’s Aabenbaring, kapitel 1

Aabenbaringens Oprindelse og Øjemed, 1-3. Johannes ønsker de syv Menigheder Naade fra Gud og Kristus, hvis Genkomst bebudes, 4-8. Han beretter, hvorledes Kristus aabenbarede sig for ham paa Øen Patmos i en herlig Skikkelse imellem de syv Lysestager og befalede ham at nedskrive Synet og sende det til de syv Menigheder, 9-19. Menighedsbrevene begynde, 20.

1:1Jesu Kristi Aabenbaring, som Gud gav ham for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes, 1:2som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad han har set. 1:3Salig er den, som oplæser, og de, som høre Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
1:4Johannes til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv Aander, som ere foran hans Trone, 1:5og fra Jesus Kristus, det troværdige Vidne, den førstefødte af de døde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udløst os af vore Synder med sit Blod 1:6og har gjort os til et Kongerige, til Præster for sin Gud og Fader: Ham være Æren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 1:7Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, ogsaa de, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Komme. Ja, Amen! 1:8Jeg er Alfa og Omega[1]d.e. Begyndelsen og Enden, thi saaledes kaldte Grækerne det første og det sidste Bogstav. Vi vilde sige A og Ø., siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.
1:9Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld. 1:10Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høj Røst som af en Basun, der sagde: 1:11Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea. 1:12Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, saa jeg syv Guldlysestager 1:13og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iført en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte. 1:14Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; 1:15og hans Fødder lignede skinnende Malm, naar det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; 1:16og i sin højre Haand havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, naar den skinner i sin Kraft. 1:17Og da jeg saa ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han lagde sin højre Haand paa mig og sagde: 1:18Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler. 1:19Skriv derfor, hvad du saa, baade det, som er, og det, som skal ske herefter.
1:20Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min højre Haand, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.