Paulus hilser Filemon med flere, 1-3. Han udtaler sin Taknemmelighed over Troen og Kærligheden hos Filemon, 4-7. Han vil ikke befale, men hellere bede ham antage den bortløbne og omvendte Træl Onesimus igen, hvem Paulus har faaet saa inderlig kær, 8-20. Paulus er forvisset om Filemons Lydighed, haaber ogsaa selv at komme, sender Hilsener og Ønsket om Herrens Naade, 21-25.
1:1Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,
1:2og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;
1:3Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:4Jeg takker min Gud altid, naar jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,
1:5efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,
1:6for at din Delagtighed i Troen maa blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
1:7Thi stor Glæde og Trøst har jeg faaet af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
1:8Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,
1:9saa beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, saadan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
1:10jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
1:11ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig baade for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
1:12ham, det er mit eget Hjerte.
1:13Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker.
1:14Men uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.
1:15Thi maaske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde faa ham igen til evigt Eje,
1:16ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kødet og i Herren.
1:17Dersom da du anser mig for din Medbroder, saa modtag ham som mig!
1:18Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
1:19Jeg, Paulus, skriver med min egen Haand, jeg vil betale, — for ikke at sige dig, at du desuden ogsaa skylder mig dig selv.
1:20Ja, Broder! lad mig faa Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!
1:21I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.
1:22Men med det samme bered ogsaa Herberge for mig; thi jeg haaber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.
1:23Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
1:24Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
1:25Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!