Den Frie Bibel

Johannes’ Åbenbaring, kapitel 17

Den store skøge og dyret

17:1En af de syv engle med de syv skåle kom og talte med mig: »Kom! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved mange vande, 17:2med hvem jordens konger bedrev utugt, og de som bor på jorden, blev berusede af hendes utugts vin.« 17:3Han førte mig i ånden ud i ørkenen. Jeg så en kvinde, siddende på skarlagenrødt dyr som var fuldt af bespottelige navne, og som havde syv hoveder og ti horn. 17:4Kvinden var klædt i purpur og skarlagen; hun var smykket med guld og ædelsten og perler og havde et guldbæger i hånden, fuldt af modbydeligheder og urenheder fra hendes utugt, 17:5og på hendes pande står skrevet et navn, en hemmelighed: Babylon, den store, mor til jordens skøger og modbydeligheder. 17:6Jeg så kvinden beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget da jeg så hende. 17:7Englen sagde til mig: »Hvorfor undrede du dig? Jeg vil forklare dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, som bærer hende, og som har syv hoveder og ti horn. 17:8Dyret, som du så, var og er ikke, og det vil stige op fra afgrunden og gå til sin undergang, og de som bor på jorden, de hvis navne ikke står skrevet i livets bog fra verdens grundlæggelse af, vil undre sig når de ser dyret, for det var og er ikke, og det vil komme. 17:9Her kræves der tanker med visdom. De syv hoveder er syv bjerge som kvinden sidder på. De er syv konger; 17:10de fem er faldet, den ene er, den anden er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han blive en kort tid. 17:11Og dyret, som var og ikke er, han er den ottende og dog af de syv, og han går bort til sin undergang. 17:12De ti horn, som du så, er ti konger som endnu ikke har fået kongemagt, men de får magt som konger en time sammen med dyret. 17:13de har én mening, og deres kraft og magt giver de til dyret. 17:14Disse vil føre krig mod Lammet, og Lammet vil besejre dem, for det er herrernes Herre og kongernes konge, og de som er med det, er de kaldede og udvalgte og trofaste.« 17:15Og han sagde til mig: »De vande du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og nationer og sprog. 17:16De ti horn du så, og dyret hader skøgen, og de vil lægge hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød, og de vil brænde hende med ild. 17:17For Gud har givet i deres hjerter at udføre hans formål og udføre én beslutning og give dyret deres magt indtil Guds ord er blevet opfyldt. 17:18Og kvinden du så, er den store by som har herredømme over jorden konger.«
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Torben Kjær
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 29.05.2024