5:1De ældste blandt jer formaner jeg, som medældste og vidne om Kristi lidelser og som den der har del i den herlighed som skal åbenbares: 5:2vær hyrde for Guds flok blandt jer ved at føre tilsyn med den, ikke tvungent, men frivilligt efter Guds vilje, ikke for skammelig vinding, men villigt, 5:3heller ikke som nogle der vil herske over dem de har under sig, men som eksempler for flokken, 5:4og når overhyrden åbenbares, vil I få herlighedens uvisnelige krans. 5:5Ligeledes skal I unge underordne jer under de ældste, men I skal alle iklæde jer ydmyghed over for hinanden, for »Gud står de hovmodige imod, men viser de ydmyge nåde.«

5:6Ydmyg jer derfor under Guds mægtige hånd for at han kan ophøje jer i sin tid, 5:7ved at I kaster al jeres bekymring over på ham, for han har omsorg for jer. 5:8Vær realistiske og opmærksomme. Jeres modstander, Djævelen, går søgende rundt som en brølende løve for at sluge nogen. 5:9Ham skal I modstå, stærke i troen, fordi I ved at de samme lidelser er lagt på jeres brødre i verden. 5:10Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus, vil efter en kort lidelse fuldende jer, gøre jer stærke, styrke jer og grundfæste jer. 5:11Ham tilhører magten i evighederne. Amen.

5:12Jeg har skrevet kort til jer ved Silvanus, som jeg anser for en trofast bror, for at formane og bevidne at dette er Guds sande nåde som I skal stå i. 5:13Menigheden i Babylon, som er udvalgt sammen med jer, og Markus, min søn, hilser jer. 5:14Hils hinanden med kærlighedens kys.

Fred være med jer alle, som er i Kristus.