3:1Mine brødre, ikke mange af jer skal blive lærere, for I ved at vi vil få en hårdere dom. 3:2For vi snubler alle mange gange. Hvis nogen ikke snubler i tale, er han en fuldkommen mand som også kan tøjle hele sin krop. 3:3Men når vi lægger bidsel i hestenes mund for at de skal adlyde os, så styrer vi også hele deres krop. 3:4Se også skibene, som er så store og drives af hårde vinde, de styres af et meget lille ror, hvorhen styrmanden vil, 3:5således er tungen også et lille lem som praler af store ting. Se hvor lille en ild der sætter ild til den største skov, 3:6og tungen er en ild. Tungen sidder som en verden af uretfærdighed blandt vores lemmer, den smitter hele kroppen og sætter livets hjul i brand og sættes selv i brand af helvede. 3:7for al natur, vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af den menneskelige natur, 3:8men tungen kan ingen blandt mennesker tæmme, hvileløs i det onde, fuld af dødbringende gift. 3:9Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene som er blevet skabt i Guds lighed. 3:10Af den samme mund udgår velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. 3:11Kan en kilde fra den samme åbning springe med fersk vand og bittert vand? 3:12Mine brødre, kan et figentræ bære oliven eller et vintræ figner? En salt kilde kan heller ikke give fersk vand.

3:13Hvem blandt jer er vis og klog? Han skal ud af sin gode adfærd vise sine gerninger med visdommens mildhed. 3:14Men hvis I har en bitter misundelse og stridslyst i jeres hjerte, så pral ikke og lyv ikke mod sandheden. 3:15Dette er ikke den visdom som kommer ned fra oven, men en jordisk, sjælelig og dæmonisk. 3:16For hvor der er misundelse og stridslyst, er der uorden og enhver ond gerning. 3:17Men visdommen fra oven er for det første ren, derefter fredselskende, mild, lydig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. 3:18Men retfærdigheds frugt sås i fred for dem som stifter fred.