Nineves ødelæggelse
3:1Ve den blodige by, helt igennem fuld af løgn og vold!
Aldrig holder røverierne op.
3:2Piskesmæld og lyden af raslende vognhjul;
galoperende heste og hoppende vogne!
3:3Ryttere som sætter af sted,
blinkende sværd og lynende spyd
og en mængde dræbte og en stor bunke lig.
Der er ingen ende på døde kroppe,
man snubler over deres døde kroppe!
3:4Alt sammen på grund af ludderens utugt,
hende den smukke, troldkvinden,
hun som solgte folkeslag ved sin utugt
og slægter ved sine trolddomskunster.
3:5»Se, jeg kommer imod dig,« siger Hærskarers HERRE,
»og slår dit slæb op over dit ansigt;
jeg vil lade folkeslag se din nøgenhed,
og kongeriger din skam.
3:6Jeg vil kaste modbydelige ting på dig,
gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til skue.«
3:7Så vil enhver som ser dig, flygte væk fra dig og sige:
»Nineve er ødelagt! Hvem vil have medlidenhed med den?
Hvor kan jeg finde nogen der vil trøste dig?«
3:8Mon du er bedre end No-Amon, som lå mellem floderne og havde vand rundt om sig;
hvis værn var hav, hvis mur var af hav?
3:9Kush var hendes styrke;
der var ingen ende på Egypten.
Put og Libyen kom dig til hjælp.
3:10Også hun blev ført i eksil, i fangenskab.
Også hendes spædbørn blev knust på alle gadehjørner;
over hendes ansete mænd kastede man lod,
og alle hendes stormænd blev lagt i lænker.
3:11Også du skal blive drukken og besvime;
også du skal søge et værn mod fjenden.
3:12Alle dine fæstningsværker er som figentræer med tidligt modne frugter.
Rystes de, falder de ned i munden på den som vil spise dem.
3:13Se, dit folk er som kvinder i din midte;
dit lands porte står åbne for dine fjender,
ild har fortæret dine portbomme.
3:14Hent vand til belejring,
gør dine fæstningsværker stærke,
gå i mudderet og træd i leret,
grib en støbeform til mursten!
3:15Dér skal ilden fortære dig,
sværdet udrydde dig;
det skal fortære dig som græshopper.
Gør dig kun så talrig som græshopper,
gør dig kun så talrig som græshopper!
3:16Du har haft flere handelsfolk end himlens stjerner.
Græshopperne brød ud og fløj bort.
3:17Dine hoffolk er som græshopper og dine embedsmænd som græshoppesværme der lægger sig på murene på en kold dag,
men når solen bryder frem, flyver de bort så ingen kender deres sted.
Hvor er de?
3:18Dine hyrder er døset hen, assyrerkonge.
Dine fornemme mænd ligger roligt;
dit folk er spredt på bjergene, og der er ingen der samler dem.
3:19Der er ingen lindring for din skade, dit sår er alvorligt.
Alle som hører nyt om dig, klapper i hænderne over dig,
for hvem gik din ondskab ikke uafbrudt ud over?