Den Frie Bibel

Nahums Bog, kapitel 2

Budskab om fred

2:1Se budbringerens fodtrin hen over bjergene!
Han forkynder fred!
Juda, hold dine fester, indfri dine løfter,
for en ondskabens mand skal ikke længere forbryde sig mod dig;[a]Det hebraiske ord ʕᵃvar kan betyde både »drage over/forbi« eller »overtræde« forstået som at forbryde sig.
han er fuldstændig udryddet.

Nineves ødelæggelse

2:2En der spreder, drager op imod dig.[1]Nineve.
Bevogt fæstningen!
Spejd ud over vejen!
Bind op om lænderne![b]Ordret »Styrk lænderne«. I denne sammenhæng er der dog tale om at binde kjortlen op om lænderne, så man bedre kan løbe og være klar til kamp.
Saml al din kraft!
2:3For genopretter Jakobs herlighed, ja, Israels herlighed,[c]Andre oversættelser har »Jakobs herlighed ligesom Israels herlighed«, sådan at Jakob står for Juda og Israel for Nordriget. Men det ville i så fald være en mærkelig sammenligning, fordi Nordriget ikke eksisterede længere på Nahums tid. Det hebraiske ki forstås derfor her emfatisk.
for vandaler har vandaliseret dem og ødelagt deres vinstokke.
2:4Hans[2]Dvs. Nineves fjende. krigeres skjolde er rødlige,
de stærke mænd er klædt i skarlagen,
stridsvognene funkler af stål[d]Ordret »vognen er med ild af stål«. pᵊlādôt forekommer kun denne ene gang i GT, så det er uvist, om det betyder »stål« eller betegner en form for udsmykning på vognene. på den dag han ruster til krig,
spyddene svinges.
2:5I gaderne farer stridsvognene rundt;
de styrter af sted på de åbne pladser.
De er som fakler at se til; de løber som lynet.
2:6Han husker på sine bedste mænd,
de snubler under deres gang,
de haster hen til muren,
skjoldtaget bliver rejst.
2:7Flodernes dæmninger åbnes,
og paladset smelter.[e]Når bymuren, som var bygget af lersten, blev ramt af oversvømmelser fra floder, var den i stor fare for at »smelte«, dvs. gå i opløsning.
2:8Det står fast:
Hun[3]Enten Nineve eller et gudebillede. føres i eksil.
Hun føres væk, og hendes slavepiger sukker som duer[f]Es 38,14. Es 59,11. Ez 7,16.,
de slår sig for brystet.
2:9Nineve var ligesom en vandrig fiskedam fra de dage da den blev til;[g]Sidste del af verset oversættes ordret »fra hendes [= Nineve] dage«, men den hebraiske tekst er vanskelig. En anden mulighed er at rette mîymê hî i den masoretiske tekst til mêymeyhā hvilket også understøttes af både LXX og Vulgata. Sammen med næste linje ville det give oversættelsen »men hendes vand flygter«.
men de flygter.
»Stands! Stands!«
Men ingen vender om.
2:10Stjæl sølv! Stjæl guld!
Der er ingen ende på skattene,
en herlighed af alle mulige kostbare ting.
2:11Øde og ørken og ødelæggelse;
et bange hjerte[h]Ordret »hjertet smelter«, som er en typisk formulering i GT til at udtrykke angst. og rysten i knæene;
alle lænder vrider sig!
Alles ansigter har skiftet farve.[i]Der er uenighed om, hvilken farve ansigterne skifter til. LXX og Vulgata oversætter med »ansigterne er alle som brændte/sorte potter«, mens andre oversætter med »bliver hede/røde«.
 
2:12Hvor er nu løvernes hule og den eng hvor de unge løver holdt til?
Hvor løven og løvinden færdedes, og løveungen, uden at nogen skræmte den?
2:13En løve der sønderrev hvad der var nok til dens unger, kvalte til sine løvinder og fyldte sine skjul med bytte og sine huler med det sønderrevne bytte.
2:14»Se, jeg kommer imod dig,« siger Hærskarers ,
»og jeg vil brænde dine[j]I grundteksten står der »hendes«, men de fleste oversættelser vælger »dine« som her, hvilket blandt andet understøttes af LXX og Vulgata. vogne så de går op i røg;
sværd skal fortære dine unge løver.
Jeg vil udrydde dit sønderrevne bytte fra jorden,[4]Eller »landet«.
og dine budbringeres stemmer skal ikke længere høres.«

Vælg kapitel

1 2 3

bVælg kapitel

1 2 3

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Dato for denne version: 21.11.2017