David synger Gud en herlig Lovsang, fordi han havde frelst ham af alle hans Fjenders Haand; berømmer først i Almindelighed Herrens Hjælp og Trofasthed, 1-4; beskriver sin Angest og Nød, og hvorledes Gud havde bønhørt ham og aabenbaret sin Majestæt og Vrede imod Fjenderne, 5-16; taler om Frelsen ved Gud, og hvorledes Gud havde set hen til hans Uskyldighed, 17-25; han taler i Almindelighed om Guds Sind og Gerning imod enhver, eftersom han er, og imod sig selv i Særdeleshed, 26-37; besynderlig, hvorledes Gud havde givet ham Sejr over sine Fjender, 38-51.
22:1Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
22:2og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
22:3Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
22:4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
22:5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
22:6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.
22:7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
22:8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
22:9Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
22:10Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
22:11Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
22:12Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
22:13Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
22:14Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
22:15Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
22:16Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
22:17Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
22:18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
22:19De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
22:20Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
22:21Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22:22Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
22:23Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
22:24men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
22:25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
22:26Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
22:27Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
22:28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
22:29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
22:30Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
22:31Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
22:32Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
22:33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
22:34Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
22:35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
22:36Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
22:37Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
22:38Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
22:39Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
22:40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
22:41Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
22:42De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
22:43Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
22:44Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
22:45Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
22:46Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
22:47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
22:48Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
22:49og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
22:50Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
22:51Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.