Jonas opsluges af en stor Fisk, i hvis Bug han bliver tre Dage og tre Nætter, 1; han beder inderligt i sin Sjæls Angest og Nød og takker Gud for Bønhørelse, 2-10; Fisken udspyr ham paa det tørre Land, 11.
2:1Og Herren beskikkede en stor Fisk til at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.
2:2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv,
2:3og han sagde: Jeg raabte til Herren ud af min Angest, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst.
2:4Du kastede mig i Dybet, midt i Havet, og Strømmen omgav mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
2:5Og jeg sagde: Jeg er udstødt fra dine Øjne, men jeg skal atter skue hen til dit hellige Tempel.
2:6Vandene omsluttede mig indtil Sjælen, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved.
2:7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Porte vare lukkede efter mig for evigt; men du Herre, min Gud, drog mit Liv op af Graven.
2:8Der min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg Herren i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.
2:9De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.
2:10Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren.
2:11Og Herren bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land.