Jeremias beklager ydermere det jødiske Folks elendige Tilstand og deres Fjenders Spot over dem, 1-20; trøster sig igen ved Guds Miskundhed, Retfærdighed, Forsyn og naadige Regering, 21-36; formaner Folket til Omvendelse, Taalmodighed og Bøn og til at betænke, at saadan Straf kommer for deres Synders Skyld, 37-54; trøster dem med, at Gud bønhører dem, og at han skal give dem Hævn over deres Fjender, 55-66.
3:1Jeg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
3:2Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3:3Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
3:4Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
3:5Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
3:6Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
3:7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
3:8Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
3:9Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
3:10Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
3:11Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
3:12Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
3:13Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
3:14Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
3:15Han mættede mig med beske Urter, han gav mig rigelig Malurt at drikke
3:16og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
3:17Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
3:18Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
3:19Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
3:20Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
3:21Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
3:22Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
3:23Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
3:24Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
3:25Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
3:26Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
3:27Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
3:28Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
3:29Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
3:30Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
3:31Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
3:32Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
3:33Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
3:34For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
3:35for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
3:36for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
3:37Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
3:38Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
3:39Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
3:40Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
3:41Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
3:42Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
3:43Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
3:44Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
3:45Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
3:46Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
3:47Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
3:48Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
3:49Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
3:50indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
3:51Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
3:52Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
3:53De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
3:54Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
3:55Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
3:56Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
3:57Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
3:58Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
3:59Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
3:60Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
3:61Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
3:62mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
3:63Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
3:64Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
3:65Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
3:66Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.