5:1Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse! 5:2Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge. 5:3Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker. 5:4Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling. 5:5Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile. 5:6Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød. 5:7Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger. 5:8Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand. 5:9Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken. 5:10Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød. 5:11De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder. 5:12Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret. 5:13Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved. 5:14De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg. 5:15Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.

5:16Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet. 5:17Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede: 5:18For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.

5:19Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt. 5:20Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid? 5:21Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid! 5:22Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?