Efter en Hilsen, 1-2, udtaler Paulus sin Taknemmelighed og Fortrøstning med Hensyn til Læserne og bevidner dem sin inderlige Kærlighed, hvori han beder for dem, 3-11. Han meddeler, at hans Fangenskab tjener til Fremgang for Evangeliet, ligesom dette fremmes selv ved dem, der forkynde det af urene Bevæggrunde, 12-18. Han fortrøster sig til Læsernes Forbøn, og om end han helst vilde dø, stoler han paa at skulle blive i Live for deres Skyld, 19-26. Han formaner dem til Endrægtighed og Frimodighed, 27-30.
1:1Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjenere, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere.
1:2Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:3Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,
1:4idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
1:5for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
1:6forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
1:7saaledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet baade under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Naaden.
1:8Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
1:9Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles maa blive mere og mere rig paa Erkendelse og al Skønsomhed,
1:10saa I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I maa være rene og uden Anstød til Kristi Dag,
1:11fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.
1:12Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme,
1:13saa at det er blevet aabenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,
1:14og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
1:15Nogle prædike vel ogsaa Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogsaa i en god Mening.
1:16Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;
1:17men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.
1:18Hvad saa? Kristus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil ogsaa fremdeles glæde mig.
1:19Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Aands Hjælp,
1:20efter min Længsel og mit Haab, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, saa ogsaa nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
1:21Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
1:22Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, saa ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;
1:23men jeg staar tvivlraadig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var saare meget bedre;
1:24men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
1:25Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,
1:26for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.
1:27Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I staa faste i een Aand, saa at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen paa Evangeliet
1:28og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn paa Undergang, men for eder paa Frelse, og det fra Gud.
1:29Thi eder er det forundt for Kristi Skyld — ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for hans Skyld,
1:30idet I have den samme Kamp, som I have set paa mig og nu høre om mig.