2:1Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed: 2:2da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen, 2:3intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv 2:4og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres. 2:5Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus, 2:6han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 2:7men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 2:8og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. 2:9Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, 2:10for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 2:11og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

2:12Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven; 2:13thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag. 2:14Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, 2:15for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, 2:16idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves. 2:17Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle. 2:18Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

2:19Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder. 2:20Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder; 2:21thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til. 2:22Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet. 2:23Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag. 2:24Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme. 2:25Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, 2:26efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg. 2:27Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg. 2:28Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri. 2:29Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære; 2:30thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.