Den Frie Bibel

Habakkuks Bog, kapitel 1

Habakkuks klage

1:1Profetien som profeten Habakkuk så.
 
1:2Hvor længe, , har jeg dog råbt, men du hører ikke!
Jeg råber til dig om vold, men du frelser ikke.
1:3Hvorfor lader du mig se ondskab og betragte elendighed?
Ødelæggelse og vold er foran mig.
Der er strid; skænderier opstår.
1:4Derfor er loven magtesløs, og retten kommer aldrig frem,
for de ugudelige omringer den retfærdige;
derfor bliver retten fordrejet.

Kaldæerne kommer

1:5Se ud blandt folkeslagene, og betragt.
I skal undre jer og blive forundrede, for jeg gør en gerning i jeres tid.[a]Ordret: »jeres dage«.
I ville ikke tro det, selv hvis det blev fortalt.
1:6For se, jeg oprejser kaldæerne, et barskt og hurtigt[b]På hebraisk er der ordspil mellem barskt mar og hurtigt nimhār. folkefærd
som farer frem over den vide jord for at erobre områder[c]Ordret: »boliger« eller »telte«. som ikke tilhører dem.
1:7Frygtelige og forfærdelige er de;
de bestemmer selv deres værdighed og ret.[d]Ordret: »Ud fra ham selv udgår hans ret og værdighed.«
1:8Deres heste er hurtigere end pantere og vildere end ulve om aftenen.
Deres ryttere galopperer, ja, deres ryttere kommer fra det fjerne;
de flyver som en ørn der haster efter føde.
1:9Alle sammen kommer de for at udøve vold;
deres ansigter stirrer fremad,[e]En anden mulig oversættelse er »alle deres ansigter er som østenvinden«.
og de samler fanger som sand. 1:10De håner konger, og fyrster er til grin for dem.
De ler ad hver en fæstning;
de dynger jord op og indtager den.
1:11Da farer de frem[f]ḥālaf kan også oversættes med »skifter (retning)«. som en stormvind og drager af sted.
De er skyldige, de som gør deres egen kraft til gud.

Habakkuks bøn

1:12Er du ikke fra gammel tid, , min Gud, min hellige?
Du er udødelig![g]Den hebraiske grundtekst lyder egentlig »lad os ikke dø, «, men det passer ikke som parallel med første del af v. 12. Teksten er sandsynligvis blevet rettet af skrivere, fordi det var kritisabelt overhovedet at overveje at Gud kunne dø.
JVHVv, har du ikke bestemt ham[1]kaldæernes konge. til dom?[h]Det underforstås at spørgsmålet fra første del af verset fortsætter i anden del.
O klippe, har du ikke grundfæstet ham til straf?
1:13Du som er ren af øjne så du ikke kan se på ondt og ikke kan betragte elendighed,
hvorfor betragter du de troløse?
Hvorfor tier du stille når den ugudelige opsluger en som er retfærdigere end han?
1:14Du gjorde menneskene som havets fisk;
som krybet der ingen herre har.
1:15Alle dem trækker han[2]Dvs. kaldæernes konge. op med krog.
Han samler dem i sit net; fanger dem i sit garn.
Det glæder og fryder han sig over.
1:16Derfor ofrer han til sit net og brænder røgelse for sine garn,
for ved dem får han sin rigelige[i]Ordret »fede«. del,
og hans mad er fed.
1:17Men skal han derfor tømme sit net og altid slå folkeslag ihjel uden skånsel?

Vælg kapitel

1 2 3

bVælg kapitel

1 2 3

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Dato for denne version: 21.11.2017