1:1HERRENS ord kom til Jonas, Amittajs søn: 1:2»Rejs dig, gå til den store by Nineve, og råb ud over den at deres ondskab er nået op til mig.«°

1:3Men Jonas rejste sig for at flygte fra HERREN° til Tarshish. Han tog ned til Jafo og fandt et skib som skulle til Tarshish. Han betalte for sin overfart og gik om bord i det for at rejse med dem til Tarshish, væk fra HERREN. 1:4Men HERREN sendte stærk vind ned over havet, så der blev en voldsom storm på havet, og skibet virkede til at ville blive slået i stykker. 1:5Søfolkene blev bange og råbte hver især til sin egen gud, og de smed krukkerne, som var på skibet, i havet for at lette skibet for dem. Men Jonas gik ned i det nederste del af skibet, lagde sig og faldt i dyb søvn 1:6Kaptajnen gik så ned til ham og sagde til ham: »Hvordan kan du dog sove så dybt? Rejs dig, råb til din Gud, måske vil guden skænke os en tanke så vi ikke går under.«

1:7Så sagde de hver især til hinanden: »Kom, lad os kaste lod og finde ud af hvem der er skyld i at vi er i havsnød.« De kastede lod, og loddet faldt på Jonas. 1:8Da sagde de til ham: »Fortæl os dog hvem der er skyld i at vi er i havsnød Hvad er dit job, og hvor kommer du fra? Hvilket land er du fra, og hvilket folk er du af?« 1:9Han sagde til dem: »Jeg er hebræer, og jeg frygter i tro Gud HERREN, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.«

1:10Da frygtede mændene for følgerne med meget stor frygt, og de sagde til ham: »Hvad har du dog gjort?« For mændene havde fået at vide at han var i færd med at flygte fra HERREN, for det havde han fortalt dem. 1:11De sagde til ham: »Hvad skal vi gøre ved dig så havet kan blive stille for os.« For havet piskedes hele tiden op omkring dem i stormen. 1:12Han sagde til dem: »Tag og kast mig i havet, så vil I få et roligt hav, for jeg ved at det er mig der er skyld i at I er i denne voldsomme storm.« 1:13Mændene roede for at nå tilbage til det tørre land, men de kunne ikke, for havet blev ved med at piskes op af i stormen over dem. 1:14Da råbte de til HERREN og sagde: »Åh, HERRE, lad os dog ikke gå under på grund af denne mand. Bring ikke uskyldigt blod over os, for du, HERRE, hvad du ville, har du gjort.« 1:15De tog Jonas og kastede ham i havet. Da faldt havet til ro efter sin voldsomme rasen. 1:16Da frygtede mændene HERREN med meget stor frygt. De ofrede et slagtoffer til HERREN og aflagde løfter.