4:1Men det harmedes Jonas vældigt over, og han var rasende. 4:2Han bad til HERREN og sagde: »Åh, HERRE, var dette ikke min begrundelse så længe jeg var på min egen jord? Derfor tog jeg af sted for at flygte til Tarshish, for jeg ved at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og mægtig i trofast kærlighed,° og du angrer det onde. 4:3Og nu, HERRE, tag mit liv fra mig, for min død er langt bedre end mit liv« 4:4HERREN sagde: »Er det med rette at du er rasende?«

4:5Jonas gik ud af byen og slog sig ned øst for byen. Han lavede sig en hytte der og satte sig i skyggen ved siden af den indtil han kunne se hvad der ville ske i byen. 4:6Da sørgede Gud HERREN for en olieplante, og den voksede op over Jonas så den kunne kaste skygge over hans hoved for at befri ham fra hans mismod, og Jonas glædede sig meget over denne olieplante. 4:7Men så sørgede Gud for at en orm ved daggry næste dag stak olieplanten så den visnede. 4:8Derpå, netop da solen gik op, sørgede Gud for en glohed østenvind, og solen stak Jonas’ hoved så han blev dårlig. Da ønskede han for sig selv at han måtte dø, og han sagde: »Jeg vil heller dø end leve.« 4:9Men Gud sagde til Jonas: »Er det med rette at du er rasende på grund af olieplanten?« Han sagde: »Ja, det er med rette at jeg er dødsens rasende.« 4:10HERREN sagde: »Du ynkes over olieplanten, som du ikke har arbejdet med og heller ikke fået til at vokse. Den blev til på én nat, og den forsvandt på én nat. 4:11Og jeg, skulle jeg så ikke ynkes over den store by Nineve, hvori der er mere end 12 gange 10.000 mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre, og mange dyr?«