Jonas’ taksigelse i havdyret
2:1HERREN sørgede for et stort havdyr til at sluge Jonas, og Jonas var i havdyrets bug i tre dage og tre nætter. 2:2Jonas bad til HERREN sin Gud fra havdyrets bug 2:3og sagde:
»Jeg råbte i min nød til HERREN,
og han svarede mig;
fra gravens indre råbte jeg om hjælp,
og du hørte min røst.
2:4Du kastede mig i dybet, ned midt i havet,
og vandstrømmen omgav mig;
alle dine brændinger og dine bølger flød hen over mig.
2:5Og jeg sagde:
Jeg er drevet væk for øjnene af dig,
men jeg vil igen
kunne betragte dit hellige tempel.
2:6Vandet omsluttede mig livstruende,
verdenshavet omgav mig,
siv var viklet fast om mit hoved.
2:7Jeg sank ned til bjergenes fundament,
og jorden, dens portslåer var lukket i for mig for evigt.
Men du trak mig i live op af graven,
HERRE, min Gud.
2:8Da mit liv var allersvagest
huskede jeg på HERREN
min bøn nåede frem til dig, til dit hellige tempel.
2:9De der holder sig til den falske tomhed,
de har svigtet deres troskab
2:10Men jeg,
med tak i min stemme vil jeg ofre til dig,
hvad jeg har lovet, vil jeg indfri,
HERREN har frelsen.«
2:11Og HERREN talte til havdyret, og den kastede Jonas op på det tørre land.