2:1No’omis mand havde en slægtning der var storbonde. Han hørte til Elimeleks slægt og hed Boaz. 2:2Moabitten Ruth sagde til No’omi: »Lad mig gå ud på marken og samle aks hos en mand som vil vise mig venlighed.« Hun svarede hende: »Gå, min datter!« 2:3Hun gik hen og samlede aks på marken efter høstfolkene. Nu gik sådan at hun kom til den del af marken som tilhørte Boaz der var af Elimeleks slægt. 2:4Og se, netop da kom Boaz fra Betlehem, og han hilste høstfolkene: »HERREN være med jer!« De svarede ham: »HERREN velsigne dig!« 2:5Boaz sagde til den unge karl som var sat over høstfolkene: »Hvem er den unge kvinde?« 2:6Den unge karl som var sat over høstfolkene, svarede: »Det er den unge moabitiske kvinde som fulgtes med No’omi da hun kom tilbage fra Moab. 2:7Hun sagde: ›Må jeg ikke nok følge efter høstfolkene og samle op blandt negene?‹ Hun kom og har været i gang lige fra i morges og til nu. Hun har kun været hjemme i en kort middagspause.« 2:8Da sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min datter! Du skal ikke gå hen og samle aks på andre marker, og gå heller ikke herfra. Hold dig nær til mine unge piger! 2:9Hold øje med hvilken mark de høster på, og følg efter dem. Har jeg ikke befalet de unge karle at ingen må røre dig? Og er du tørstig, så gå hen til krukkerne og drik af det som de unge karle øser op.«

2:10Da faldt hun på knæ og bøjede sig helt ned mod jorden og sagde til ham: »Hvorfor viser du mig venlighed ved at lægge mærke til mig? Jeg er dog en fremmed.« 2:11Boaz svarede hende: »Jeg har fået fortalt alt hvad du har gjort for din svigermor efter din mands død. At du har forladt din far og din mor og dit fædreland og er taget til et folk som du ikke tidligere kendte til. 2:12Må HERREN belønne dig for din gode gerning, og må du få fuld løn fra HERREN Israels Gud, til hvem du er kommet for at søge beskyttelse!« 2:13Hun sagde: »Du viser mig venlighed, herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talt venligt° til din tjenestepige. Og jeg er endda ikke en af dine egne tjenestepiger.«

2:14Ved frokosttid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og spis af brødet og dyp dit stykke i eddiken.« Hun satte sig så ved siden af høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste og blev så mæt at hun kunne levne. 2:15Så rejste hun sig for at samle aks. Boaz befalede sine unge karle: »Lad hende også samle op inde mellem negene, og I må ikke genere hende! 2:16Pluk også noget ud af negene til hende og lad det ligge så hun kan samle det op. Og I må ikke skælde ud på hende.«

2:17Så samlede hun aks op på marken indtil det blev aften. Hun tærskede det som hun havde samlet, og der var næsten en efa° byg.

2:18Hun bar det ind i byen. Hendes svigermor så det hun havde samlet. Det hun havde levnet da hun var mæt, serverede hun for hende. 2:19Da sagde hendes svigermor til hende: »Hvor samlede du korn i dag, hvor arbejdede du? Må den som lagde mærke til dig, blive velsignet!« Da fortalte hun sin svigermor hvad hun havde oplevet hos ham, og sagde så: »Den mand som jeg har været hos i dag, hedder Boaz.« 2:20No’omi sagde til sin svigerdatter: »Må han blive velsignet af HERREN som ikke har svigtet sin trofasthed°* mod de levende eller de døde.« Og No’omi tilføjede: »Den mand er en slægtning til os. Han er en af vores løskøbere der kan fri os af vores gældsbyrde.«* 2:21Moabitten Ruth sagde så: »Han sagde endda til mig: ›De unge karle som arbejder for mig, dem må du endelig holde dig nær ved indtil de er færdige med at høste for mig.‹« 2:22No’omi sagde da til sin svigerdatter Ruth: »Det er godt, min datter, at du følges med hans unge piger så de ikke gør dig fortræd på en anden mark.«

2:23Så holdt hun sig nær ved Boaz’ unge piger og samlede aks indtil byghøsten og hvedehøsten var forbi. Og hun boede hos sin svigermor.