Den Frie Bibel

Sefanias’ Bog, kapitel 2

Kald til omvendelse

2:1Saml dig, ja saml dig, du skamløse folk!
2:2Førend beslutningen bliver udført
– dagen forsvinder som avner[a]Kan også oversættes med »ligesom avner forsvinder (på en) dag«, dvs. med »avner« som subjekt.
førend brændende vrede kommer over jer,
førend vredes dag kommer over jer!
2:3Søg , alle I ydmyge i landet som holder hans bud!
Søg retfærdighed, søg ydmyghed,
måske kan I blive skjult på vredes dag!
2:4For Gaza skal blive forladt,
og Ashkalon skal blive lagt øde;
Ashdod skal blive drevet ud[b]Ordret »Ashdod, de vil drive hende ud«. midt på dagen,
Ekron skal blive rykket op.

Dommen over nabofolkene

2:5Ve jer, I kystlandets indbyggere, kreternes folk!
ord er over dig, du Kana’an, filistrenes land!
Jeg vil ødelægge dig så ingen skal bo der.
2:6Kystlandet skal blive til græsgange med brønde for hyrder og indhegninger til får.[c]Ordret »hyrders brøndes græsgange og fåreflokkes indhegninger.« Konstruktionen er vanskelig, men det kan måske forklares ved at kᵊrōt »brønde« danner ordspil med kᵊrētîm »kreterne«. Kreternes bolig skal blive til hyrdernes græsgange.
2:7Kysten skal tilhøre de tiloversblevne af Judas hus;[d]Ordret »Judas hus’ rest«.
på den skal de græsse.
I Ashkalons huse skal de hvile om aftenen,
for , deres Gud, skal besøge[e]Her bruges samme ord fqd som i 1,7.9.12, men nu vendes udtrykket om til noget positivt. dem og omvende deres fangenskab.[f]»omvende deres fangenskab« oversættes andre steder med »vende deres skæbne«. »Fangenskab« er en mere præcis oversættelse, og meningen er at Gud vender deres fangenskab til frihed.
2:8Jeg har hørt Moabs spot og ammonitternes forhånelser,
hvormed de spottede mit folk og udvidede ud over deres grænser.[g]wayyagdîlû ʕal, der her er oversat med »udvidede«, oversættes andre steder i GT med »pralede/gjorde sig store«. I denne sammenhæng hænger det dog sammen med grænser, og der er sandsynligvis tale om udvidelse af landområde.
2:9Derfor, så sandt jeg lever, siger hærskarers , Israels Gud:
Moab skal blive som Sodoma og ammonitterne som Gomorra,
et hjem for ukrudt,[h]Det er uklart, hvilken slags ukrudt der er tale om. Der kan være tale om tidsler eller brændenælder.
en saltgrube og en ødemark til evig tid.
Mit folks rest skal plyndre dem,
og resten af mit folk skal tage dem i eje.
2:10Dette skal ske dem på grund af deres hovmod,
fordi de hånede og bar sig overmodigt ad over for Hærskarers folk.
2:11 skal være frygtelig mod dem,
for han skal lade alle jordens guder sygne hen.
De skal tilbede ham fra alle folkenes øer, enhver fra sit sted.
2:12Også jer, kushitter, de er slået ihjel ved mit sværd.
2:13Han skal også strække sin hånd ud mod norden og ødelægge Assyrien;
han skal gøre Nineve til en ødemark, til et tørt land som ørkenen.
2:14Flokke af dyr skal ligge midt i den,[1]Dvs. Nineve. alle slags vilde dyr,[i]Ordret »alle folkenes vilde dyr«.
både pelikan[j]LXX oversætter med »kamelæon«, men både Peshitta og Vulgata oversætter med »pelikan«. Det kan også være en ugleart. og pindsvin[k]Peshitta oversætter med »ugle«, men »pindsvin« er den mest traditionelle oversættelse. skal tilbringe natten på dens søjlehoveder.
En stemme tuder[l]Eller »synger«. i et vindue; grus[m]Eller »ruiner«. ligger over dørtærsklen, for han har blottet dens cederpanel.
2:15Dette er den jublende by som boede trygt,
og som sagde i sit hjerte: »Jeg og ingen uden mig.«
Hvordan er den blevet til en ødemark,
et hvilested for vilde dyr?
Enhver som går forbi den, vil pifte hånligt og ryste hånden.

Vælg kapitel

1 2 3

bVælg kapitel

1 2 3

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Dato for denne version: 13.02.2018