Kald til omvendelse
2:1Saml dig, ja saml dig, du skamløse folk!
2:2Førend beslutningen bliver udført
– dagen forsvinder som avner –
førend HERRENS brændende vrede kommer over jer,
førend HERRENS vredes dag kommer over jer!
2:3Søg HERREN, alle I ydmyge i landet som holder hans bud!
Søg retfærdighed, søg ydmyghed,
måske kan I blive skjult på HERRENS vredes dag!
2:4For Gaza skal blive forladt,
og Ashkalon skal blive lagt øde;
Ashdod skal blive drevet ud midt på dagen,
Ekron skal blive rykket op.
Dommen over nabofolkene
2:5Ve jer, I kystlandets indbyggere, kreternes folk!
HERRENS ord er over dig, du Kana’an, filistrenes land!
Jeg vil ødelægge dig så ingen skal bo der.
2:6Kystlandet skal blive til græsgange med brønde for hyrder og indhegninger til får.
2:7Kysten skal tilhøre de tiloversblevne af Judas hus;
på den skal de græsse.
I Ashkalons huse skal de hvile om aftenen,
for HERREN, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres fangenskab.
2:8Jeg har hørt Moabs spot og ammonitternes forhånelser,
hvormed de spottede mit folk og udvidede ud over deres grænser.
2:9Derfor, så sandt jeg lever, siger hærskarers HERRE, Israels Gud:
Moab skal blive som Sodoma og ammonitterne som Gomorra,
et hjem for ukrudt,
en saltgrube og en ødemark til evig tid.
Mit folks rest skal plyndre dem,
og resten af mit folk skal tage dem i eje.
2:10Dette skal ske dem på grund af deres hovmod,
fordi de hånede og bar sig overmodigt ad over for Hærskarers HERRES folk.
2:11HERREN skal være frygtelig mod dem,
for han skal lade alle jordens guder sygne hen.
De skal tilbede ham fra alle folkenes øer, enhver fra sit sted.
2:12Også jer, kushitter, de er slået ihjel ved mit sværd.
2:13Han skal også strække sin hånd ud mod norden og ødelægge Assyrien;
han skal gøre Nineve til en ødemark, til et tørt land som ørkenen.
2:14Flokke af dyr skal ligge midt i den, alle slags vilde dyr,
både pelikan og pindsvin skal tilbringe natten på dens søjlehoveder.
En stemme tuder i et vindue; grus ligger over dørtærsklen, for han har blottet dens cederpanel.
2:15Dette er den jublende by som boede trygt,
og som sagde i sit hjerte: »Jeg og ingen uden mig.«
Hvordan er den blevet til en ødemark,
et hvilested for vilde dyr?
Enhver som går forbi den, vil pifte hånligt og ryste hånden.