Den oprørske by
3:1Ve den oprørske og besmittede, den undertrykkende by!
3:2Den hører ikke på nogen røst, den tager ikke imod tugt,
den stoler ikke på HERREN, den holder sig ikke nær til sin Gud.
3:3Dens fyrster i dens midte er brølende løver,
dens dommere er aftenulve som ikke levner til om morgenen.
3:4Dens profeter er uforskammede, bedrageriske mænd,
dens præster vanhelliger det hellige, gør vold på vejledningen.
HERRENS retfærdighed og Jerusalems genoprettelse
3:5HERREN er retfærdig i dens midte, han gør ikke uret.
Morgen efter morgen lader han sin beslutning komme for lyset.
- Det slår ikke fejl. –
Men den uretfærdige kender ikke til skam.
3:6Jeg udryddede folkeslag,
deres hjørnetårne er ødelagte,
jeg har knust deres gader så ingen går gennem dem,
deres byer er ødelagt så der ikke er nogen;
ingen bor der.
3:7Jeg sagde: »Sandelig, du skal frygte mig, tag imod tugt!«
så ville hendes bolig ikke blive udryddet,
intet af alt det jeg havde bestemt over hende.
Men de stod tidligt op;
alle deres gerninger var fordærvede.
3:8Derfor, vent på mig, siger HERREN,
på den dag hvor jeg rejser mig efter bytte!
For min beslutning er at jeg vil indsamle folkeslagene,
at jeg vil samle kongerigerne
for at udøse min fortørnelse over dem, al min brændende vrede.
For ved min lidenskabelige ild skal hele jorden fortæres.
3:9For da vil jeg forvandle folkenes læber til rene læber for at de alle kan påkalde HERRENS navn og tjene ham i enhed.
3:10Fra regionen bag Kush’s floder skal mine tilbedere, mit spredte folk, bringe mine afgrødeofre.
3:11Den dag skal du ikke skamme dig på grund af alle de gerninger hvormed du forbrød dig imod mig,
for da vil jeg fjerne de stolte og pralende fra din midte,
og du skal ikke længere ophøje dig selv på mit hellige bjerg.
3:12Men jeg vil lade et ydmygt og svagt folk blive tilbage i din midte,
og de skal søge tilflugt i HERRENS navn.
3:13Israels rest skal ikke gøre uret og ikke lyve,
og der skal ikke findes en bedragerisk tunge i deres mund,
for de skal finde føde og hvile,
og ingen skal skræmme dem.
3:14Syng, Zions datter!
Råb højt, Israel!
Lovsyng, og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter!
3:15HERREN har fjernet dommene over dig;
han har udryddet din fjende.
HERREN, Israels konge, er i din midte,
du skal ikke længere frygte noget ondt.
3:16På den dag skal der siges til Jerusalem:
»Frygt ikke, Zion! Lad ikke dine hænder synke!«
3:17HERREN din Gud i din midte;
en kriger som frelser.
Han skal glæde sig over dig med fryd,
han skal tie i sin kærlighed,
han skal juble over dig med lovsang.
3:18De som var bedrøvede fordi de ikke kunne komme til højtiden,
dem vil jeg samle, fra dig var de.
Forhånelse har hvilet som en byrde over dem.
3:19Se, til den tid vil jeg skride ind mod alle som plager dig;
jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne
og gøre dem til pris og til ære i hele det land hvori de blev til skamme.
3:20Til den tid vil jeg bringe jer;
til den tid vil jeg samle.
For jeg vil gøre jer til ære og pris blandt alle jordens folk
når jeg omvender jeres fangenskab for øjnene af jer,
siger HERREN.