Den Frie Bibel

Profeten Mika, kapitel 7

Mika klager over Jødernes Fordærvelse og truer dem med tilbørlig Straf, 1-4; raader de gudfrygtige til at forlade sig paa Gud alene, 5-7; trøster de betrængte over deres Fjenders Spot og lover Naade og Frelse ved Messias, medens Hedningerne skulde ydmyges og Jorden vorde øde; Herren skal give sit Folk Barmhjertighed og Syndsforladelse, 8-20.

7:1Ve mig! thi det er gaaet mig som ved Indsamlingen af Sommerfrugt, som ved Eftersankningen efter Vinhøsten; der er ikke en Vindrue til at æde, ingen tidlig moden Figen, som min Sjæl havde Lyst til. 7:2Den fromme er forsvunden fra Jorden, og der er ikke en oprigtig iblandt Menneskene: De lure alle efter Blod, jage den ene deji anden i Garnet. 7:3Til det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren er villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen. 7:4Den bedste af dem er som Torn, den oprigtigste som et Tjørnegærde; dine Vægteres Dag[1]d. e. den Tid, som dine Profeter have spaaet om. Es. 22, 5., din Hjemsøgelse kommer; nu skal deres Forstyrrelse være der.
7:5Tror ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en fortrolig: Var din Munds Døre for hende, som ligger ved din Barm. 7:6Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder, en Mand har Fjender i sine egne Husfolk. 7:7Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
7:8Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi er jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys. 7:9Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, — indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal skue hans Retfærdighed. 7:10Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader. 7:11Der kommer en Dag, da man skal bygge dine Mure; paa denne Dag skal Grænse være fjern. 7:12Paa den Dag, da skal man komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder, og lige fra Ægypten og indtil Floden, og til Hav fra Hav, og fra Bjerg til Bjerget. 7:13Og Jorden skal blive til Øde for sine Beboeres Skyld, formedelst deres Idrætters Frugt. 7:14Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage! 7:15Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade det se underfulde Ting. 7:16Hedningerne skulle se det og beskæmmes for al deres Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund; deres Øren skulle blive døve. 7:17De skulle slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb skulle de komme bævende frem fra deres Borge; til Herren vor Gud skulle de skælvende komme og frygte for dig. 7:18Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed. 7:19Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb. 7:20Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.