Sakarias spaar om det jødiske Lands Ødelæggelse, 1-3; han fremstiller Billedet af den gode Hyrde som Forbillede paa Kristus, der miskendes og forkastes af sit Folk, 4-14; dernæst Billedet af den slette Hyrde, til hvem Folket til Straf for deres Genstridighed overgives, 15-17.
11:1Oplad dine Døre, Libanon! og Ild tære paa dine Cedre!
11:2Hyl, Cypres! thi Cederen er falden, thi de, som vare de herlige, ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den velforvarede Skov er fældet.
11:3Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de unge Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.
11:4Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,
11:5hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.
11:6Thi jeg vil ikke længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.
11:7Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: „Liflighed“, og den anden kaldte jeg: „Baand“, og jeg vogtede Faarene,
11:8og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Maaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;
11:9og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomme, og de overblevne maa æde, den ene den andens Kød.
11:10Og jeg tog min Stav „Liflighed“, og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.
11:11Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.
11:12Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv.
11:13Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.
11:14Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet „Baand“, for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.
11:15Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!
11:16Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.
11:17Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.