Klagesangene, Kapitel 2Ⓗ

HERRENS ødelæggende vrede

2:1Hvor Herren dog i sin vrede

dækker Zions datter med skyer!*

Han har kastet Israels pryd*

fra himlen til jorden

og ikke husket på sin fodskammel

på sin vredes dag.

2:2Herren har

uden skånsel opslugt

alle Jakobs græsgange,

i sin harme har han revet

Judas datters befæstede byer ned

og styrtet dem til jorden;

han har vanhelliget kongeriget og dets ledere.

2:3I glødende vrede har han hugget

ethvert horn i Israel af;

han har trukket sin højre hånd tilbage

over for fjenden,

og i Jakob brændte han som en flammende ild;

den har fortæret rundt omkring.

2:4Han har spændt sin bue som en fjende

idet han stillede sig med sin højre hånd som en modstander,

og han dræbte

alt hvad der var kostbart for øjet.

I Zions datters telt

har han udgydt sin harme som en ild.

2:5Herren er blevet som en fjende,

han har opslugt Israel,

han har opslugt alle hendes paladser,

ødelagt hans fæstninger.

I Judas datter forårsagede han

megen suk og klage.

2:6Han øvede vold mod sin hytte som var det en have,

han har ødelagt sit forsamlingssted.

I Zion har HERREN forårsaget

at festforsamling og sabbat er blevet glemt,

og i sin straffende vrede*

har han vraget konge og præst.

2:7Herren har forkastet sit alter,

han har forstødt sin helligdom,

han har overgivet hendes paladsers mure

i fjendens hånd;

de lod deres røst høre i HERRENS hus

som var det en festforsamlingsdag.

2:8HERREN har i sinde

at ødelægge Zions datters mur fuldstændigt,

han har spændt en målesnor ud,

han har ikke holdt sin hånd tilbage fra at ødelægge;

og han fik ringmur og mur til at sørge;

sammen sygnede de hen.

2:9Hendes porte er sunket i jorden,

han har ødelagt og smadret hendes portslåer i stumper og stykker.

Hendes konge og hendes ledere er blandt hedningerne,

der er ingen lov;

heller ikke hendes profeter

får syner fra HERREN.

Jerusalems folk lider

2:10De sidder på jorden, tavse er

Zions datters ældste,

de kaster støv på deres hoved,

spænder sække omkring sig.

Jerusalems jomfruer

har sænket deres hoved til jorden.

2:11Mine øjne er udmattet af tårerne,

mine indvolde gløder,*

min lever er blevet udgydt på jorden

på grund af mit folks datters sammenbrud;

fordi børn og spædbørn sygner hen*

på hendes bys åbne pladser.

2:12Til deres mødre siger de:

»Hvor er korn og vin?«

mens de ligger afkræftet ligesom dødeligt sårede

på byens åbne pladser,

mens deres liv° ebber ud

i deres mødres skød.

2:13Hvad skal jeg vidne for dig? Hvad skal jeg sammenligne dig med,

du Jerusalems datter?

Hvad skal jeg sidestille dig med så jeg kan trøste dig,

du jomfru, Zions datter?

For så stor som havet er dit sammenbrud;

hvem kan helbrede dig?

Falske profeter og Jerusalems fjender

2:14Det dine profeter skuede for dig,

var bedrag og hvidkalkede løgne,*

og de afslørede ikke din skyld

for at genoprette din livssituation,*

men de skuede for dig

løgneudsagn og vildfarelse.

2:15De klappede i hænderne over dig,

alle dem der gik fordi på vejen,

de piftede hånligt og rystede på hovedet

over Jerusalems datter.

Er det den by om hvilken man siger:

»Skønhedens fuldendelse,

en fryd for hele jorden!«

2:16Alle dine fjender

har åbnet deres mund på vid gab over dig,

de pifter hånligt og skærer tænder

og siger: »Vi har opslugt hende.

Sandelig, dette er dagen som vi har ventet på!

Vi har nået det! Vi har set det!«

2:17HERREN har gjort det som han har planlagt,

han har opfyldt sit ord

som han har befalet i gamle dage.

Han har revet ned og det uden skånsel,

og han lod fjenden glæde sig over dig;

han har løftet dine modstanderes horn.

Jerusalem beder med tårer til HERREN

2:18Deres hjerte råbte til Herren.

»Du Zions datters mur!

Lad tårer strømme ned som bækken

dag og nat!

Und dig ikke hvile!

Lad ikke din øjesten være rolig!

2:19Rejs dig, råb højt om natten

ved nattevagternes begyndelse,

udøs som vandet dit hjerte

foran Herrens ansigt!

Løft dine hænder til ham

for dine børns liv,°

de som ligger afkræftet af hungersnød

på hvert gadehjørne!«*

2:20Se, HERRE, og se godt efter

med hvem du har handlet sådan!*

Skal kvinder æde deres livs° frugt,

sunde, velplejede børn?

Skal en dræbes i Herrens helligdom,

præst og profet?

2:21På jorden i gaderne ligger

ung og gammel.

Mine jomfruer og mine udvalgte unge mænd*

er faldet for sværd.

Du dræbte på din vredes dag,

du slagtede, du skånede ikke.

2:22Som til en festforsamlings dag kalder du

rædsler over mig fra alle sider,*

men på HERRENS vredes dag var der

ingen undsluppen og overleven.

Dem som jeg kærligt har plejet* og opdraget,

har min fjende udryddet.

|29

Vælg kapitel

1 2 3 4 5

Klagesangene, Kapitel 2Ⓗ

HERRENS ødelæggende vrede

Jerusalems folk lider

Falske profeter og Jerusalems fjender

Jerusalem beder med tårer til HERREN

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel