Bruden beskriver sig selv, og Brudgommen stadfæster hendes Ord, 1-2; Bruden berømmer Brudgommen, beder om hans Hjælp og priser ham derfor, 3-6; Jerusalems Døtre besværges, at ingen maa forstyrre hans Brud, 7; Bruden glæder sig over Brudgommens Nærværelse og Tale, 8-14; Brudgommen bærer Omsorg for sin Vingaard, 15; Bruden glæder sig ved sin Brudgom og gør Bøn til ham, 16. 17.
2:1Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
2:2Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
2:3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
2:4Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
2:5Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
2:6Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
2:7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
2:8Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
2:9Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort; se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
2:10Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
2:11Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
2:12Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
2:13Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
2:14Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
2:15Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
2:16Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
2:17Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!