Brudgommen berømmer atter sin Bruds Skønhed og Yndighed, 1-9; Bruden vidner om sin Kærlighed til ham, byder ham med sig ud paa Marken og i Vingaarden, hvor hun vil skænke ham sin Kærlighed, 10-13.
7:1Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand.
7:2Din Navle er det runde Bæger, — det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med Lillier.
7:3Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.
7:4Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Libanons Taarn, der skuer ud imod Damaskus.
7:5Dit Hoved paa dig er som Karmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne.
7:6Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed.
7:7Denne din ranke Vækst er ligt et Palmetræ og dine Bryster som Drueklaser.
7:8Jeg sagde: Jeg vil stige op i Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene; og dine Bryster vorde som Vinstokkens Drueklaser og din Næses Aande som Æblerne;
7:9og din Gane som den gode Vin, der gaar glat ned for min elskede og bringer sovendes Læber til at tale.
7:10Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa.
7:11Kom, min elskede! lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne!
7:12Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinstokken har skudt, om Blomsterne ere udsprungne, og om Granattræerne blomstre; der vil jeg skænke dig min Kærlighed.
7:13Dudaim give Lugt, og ved vore Døre er der alle Haande kostelige Frugter, nye og gamle; o, min elskede! jeg har gemt dem til dig.