Jeremias faar en Befaling, at erindre Baruk, som sørgede over de haarde Ting, som han maatte skrive efter Jeremias’s Befaling, 1-3; og at formane ham, ej at begære sig store Ting, men at nøjes med, at Gud vilde give ham hans Sjæl som Bytte, 4-5.
45:1Det Ord, som Profeten Jeremias talte til Baruk, Nerias Søn, der han skrev disse Ord i en Bog efter Jeremias’s Mund, i Judas Konge, Jojakims, Josias’s Søns fjerde Aar:
45:2Saa siger Herren, Israels Gud, om dig, Baruk:
45:3Du sagde: Ak, ve mig! thi Herren har lagt Sorrig til min Smerte, jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.
45:4Saaledes skal du sige til ham: Saa siger Herren: Se, det, jeg byggede, nedbryder jeg, og det, jeg plantede, oprykker jeg, ja, dette ganske Land.
45:5Og du, du søger dig store Ting! søg dem ej; thi se, jeg lader Ulykke komme over alt Kød, siger Herren, men dig vil jeg give din Sjæl som Bytte paa hvert Sted, hvorhen du drager.