Den Frie Bibel

Apostlenes Gerninger, kapitel 3

Peter helbreder den lamme, 1-8. Folket forundrer sig, Peter taler om Jesu Død og Opstandelse, 9-16, og formaner til Omvendelse, 17-26.

3:1Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time. 3:2Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse. 3:3Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse. 3:4Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!“ 3:5Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem. 3:6Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!“ 3:7Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op. 3:8Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
3:9Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud. 3:10Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham. 3:11Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons. 3:12Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa? 3:13Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener[1]Es. 42,1. Matth. 27,23. Joh 19,4. Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades. 3:14Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder. 3:15Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner. 3:16Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
3:17Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer. 3:18Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide. 3:19Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn, 3:20og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus, 3:21hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. 3:22Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder. 3:23Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.“ 3:24Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage. 3:25I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.“ 3:26For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.“

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.