Den Frie Bibel

Apostlenes Gerninger, kapitel 8

Menigheden forfølges og adspredes, 1-4. Filip prædiker i Samaria og døber, 5-13. Peter og Johannes lægge Hænderne paa dem, de faa den Helligaand; Simon vil tilkøbe sig Aandens Gaver og straffes derfor, 14-25. Filip døber Kandakes Skatmester, 26-40.

8:1Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene. 8:2Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham. 8:3Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel. 8:4Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
8:5Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem. 8:6Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde. 8:7Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede. 8:8Og der blev en stor Glæde i denne By. 8:9Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort. 8:10Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.“ 8:11Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster. 8:12Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder. 8:13Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
8:14Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem, 8:15og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand; 8:16thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn. 8:17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand. 8:18Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde: 8:19„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.“ 8:20Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge. 8:21Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. 8:22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig. 8:23Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.“ 8:24Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.“ 8:25Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
8:26Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.“ 8:27Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. 8:28Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas. 8:29Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!“ 8:30Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?“ 8:31Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?“ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. 8:32Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund. 8:33I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?“ 8:34Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?“ 8:35Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus. 8:36Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?“ 8:37[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.“ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.“][1]Verset mangler i de vigtigste Haandskrifter og antages at være en senere Tilføjelse. Matth. 16,16. 8:38Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham. 8:39Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde. 8:40Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.