Den Frie Bibel

Apostlenes Gerninger, kapitel 15

Paulus og Barnabas sendes til Jerusalem i Anledning af Striden om Moselovens bindende Kraft for Hedningekristne; Apostelmødets Forhandlinger og Bestemmelser om denne Sag, 1-29. De komme til Antiokia igen tillige med Judas og Silas; Barnabas og Paulus skilles fra hinanden, 30-39. Paulus tager Silas med paa sin anden Missionsrejse, 40-41.

15:1Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.“ 15:2Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal. 15:3Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde. 15:4Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem. 15:5Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.“ 15:6Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag. 15:7Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro. 15:8Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os. 15:9Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter. 15:10Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære? 15:11Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.“ 15:12Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem. 15:13Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig! 15:14Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn. 15:15Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet: 15:16„Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen, 15:17for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.“ 15:18Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. 15:19Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud, 15:20men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet. 15:21Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.“ 15:22Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene. 15:23Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien. 15:24Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os, 15:25saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus, 15:26Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn. 15:27Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme. 15:28Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting: 15:29At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!“
15:30Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet. 15:31Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten. 15:32Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem. 15:33Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem. 15:34[Men Silas besluttede at blive der.][1]Verset mangler i de vigtigste Haandskrifter. 15:35Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord. 15:36Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.“ 15:37Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med. 15:38Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet. 15:39Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
15:40Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade. 15:41Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.