De, som tro paa Kristus, ere ikke Trælle under Loven, men Guds frie Sønner, 1-7, hvorfor Paulus bebrejder Galaterne, at de igen ville vende tilbage til Loven, 8-11. Derpaa retter han en Opfordring til dem om at efterligne ham, idet han minder dem om deres tidligere Kærlighed til ham og om Modstandernes egenkærlige Nidkærhed; han vilde ønske, at han var hos dem for at han kunne føre dem paa ret Vej igen, 12-20. Ved en Anvendelse af Fortællingen om Ismael og Isak, hævder han de Kristnes Frihed og opfordrer dem til at skille sig fra Lovlærerne, 21-31.
4:1Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
4:2men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
4:3Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4:4Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
4:5for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
4:6Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
4:7Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
4:8Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
4:9Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
4:10I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
4:11Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
4:12Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
4:13Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
4:14og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
4:15Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
4:16Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
4:17De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
4:18Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
4:19Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
4:20— ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
4:21Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
4:22Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
4:23Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
4:24Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
4:25Thi „Hagar“ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
4:26Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
4:27Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.“
4:28Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
4:29Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
4:30Men hvad siger Skriften? „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.“
4:31Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.