Den Frie Bibel

Jakobs Brev, kapitel 1

Jakob hilser de omvendte af de tolv Stammer, 1. Han formaner dem til at glæde sig over deres Prøvelser og bede om Visdom, 2-8, og ikke bekymre sig om Forskellene i timelige Kaar, men holde Stand i Prøvelsen, 9-12. Deres Fristelser skulle de ikke tilskrive Gud, men sig selv; thi fra Gud kommer der kun gode Gaver, 13-18. I Sagtmodighed skulle de tilegne sig Guds Ord og gøre derefter, 19-25; de advares mod falsk Gudsdyrkelse, belæres om den sande, 26-27.

1:1Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen[1]iblandt Hedningerne, Joh. 7, 35..
1:2Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser, 1:3vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed; 1:4men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget. 1:5Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham. 1:6Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden. 1:7Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren, 1:8en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
1:9Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, 1:10den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst. 1:11Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje. 1:12Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
1:13Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud;“ thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; 1:14men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring; 1:15derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død. 1:16Farer ikke vild, mine elskede Brødre! 1:17Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge[2]som Tilfældet er med Himmellysene smgln. Visd. 7, 17-19.. 1:18Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. 1:19
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 1:20thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. 1:21Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle. 1:22Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv. 1:23Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl; 1:24thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var. 1:25Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
1:26Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. 1:27En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5

bVælg kapitel

1 2 3 4 5

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.