2:1Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse! 2:2Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning, 2:3og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel: 2:4ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker? 2:5Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham? 2:6Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene? 2:7Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?

2:8Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv,“ gøre I ret; 2:9men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere. 2:10Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle. 2:11Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor,“ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.“ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder. 2:12Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov. 2:13Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

2:14Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? 2:15Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde, 2:16og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det? 2:17Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. 2:18Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. 2:19Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve. 2:20Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? 2:21Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret? 2:22Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet, 2:23og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,“ og han blev kaldet Guds Ven. 2:24I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene. 2:25Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? 2:26Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.