De rige trues med Dommen for deres Mammonstjenestes og Overdaadigheds Skyld, 1-6. Der formanes til Taalmodighed i Lidelse, 7-11, og til ikke at sværge, 12; Paamindelse om at bede, takke og gøre Forbøn, 13-18. Opmuntring til at omvende Syndere, 19-20.
5:1Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.
5:2Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
5:3eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
5:4Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
5:5I levede i Vellevned paa Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som paa en Slagtedag.
5:6I domfældte, I dræbte den retfærdige; han staar eder ikke imod.
5:7Derfor, værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter paa Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodigt efter den, indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn.
5:8Værer ogsaa I taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
5:9Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.
5:10Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede paa at lide ondt og være taalmodige.
5:11Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare medlidende og barmhjertig.
5:12Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
5:13Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!
5:14Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
5:15Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
5:16Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.
5:17Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke maatte regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.
5:18Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
5:19Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,
5:20han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.